"Fader William: “Det er en smuk og glædelig tanke, oberst! Gid kærlighedsbudskabet kan finde vej til de vildes forhærdede hjerter!”
Oberst Randall: “Lad os nu først finde ud af om de overhovedet har et hjerte!””
Fortællingen om “Le lama blanc” fra 1988-1993 (“Den hvide lama”, 1988-1994), der spænder over seks bind, foregår i Tibet og begynder i en opbrudstid. Lamaen (en buddhistisk, åndelig autoritet) får et forvarsel om fremtiden: Han ser Kinas invasion af Tibet. Lamaen vælger at forlade verden efter, at han har udpeget sin efterfølger, den magtbegærlige lama Migmar, som gør alt, hvad han kan for at befæste sin nyvundne magt. Kort tid efter foretager britiske grænsetropper fra Punjab et togt ind i Tibet for at udbrede civilisationen og kristendommens kærlighedsbudskab. Det sker ved et rask, militært slag mod tibetanerne, hvor blodet flyder. Derefter overtager englænderne magten efter ’hersk og fordel’ princippet. Høvdingen Gyalpo er ikke sen til at fedte for englænderne og får derfor lov til at beholde sin del af magten imod, at han underkaster sig englænderne og lader sig selv, sin søn og sønnesøn døbe navnet Jesus.
Hvad lamaen Migmar og høvdingen Gyalpo ikke ved er, at den afdøde øverste lama lader sig reinkarnere - genføde - i en hvid drengs krop: nemlig som sønnen af et engelsk par der kommer til Tibet i følgeskab med en racistisk antropolog. Drengen, Gabriel Marpa, bliver forældreløs men adopteres af et tibetansk par, og historien følger den buddhistiske lamas opvækst og hans spirituelle udvikling. Udover at Gabriel Marpa er en inkarnation af den buddhistiske lama, kommer han til at rumme og afspejle mødet mellem den europæiske, rationelle og kristne kultur og den tibetanske buddhistiske og magiske kultur.
Jodorowskys syn på nationalitet skinner igennem i “Den hvide lama”-serien på den måde, at han har ladet flere virkeligheder udspille sig i et univers, hvor reinkarnation, buddhistiske guder og den afskyelige snemand er lige så virkelige som den britiske kolonialisme. Det giver serien et islæt af den magiske realisme, som primært er kendt fra sydamerikansk skønlitteratur.
“Den hvide lama” tager på trods af de magiske indslag afsæt i historisk realistiske rammer. Overordnet handler serien om mødet mellem de kristne englændere og de buddhistiske tibetanere, og temaet for serien er, hvordan religionerne og kulturerne griber ind i hinanden på godt og ondt.
Georges Bess, som har lagt billeder til serien, benytter en naturalistisk og detaljeret streg. Til gengæld bryder farvelægningen med stregen, og farverne kradser i øjnene og tilføjer billederne et eventyragtigt præg.