Alexandro Jodorowsky

cand.comm. Charlotte Holm Kiesow, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Christian Jess Rasmussen. 2011.
Main image
Jodorowsky, Alexandro
Foto: Mona Filz / POLFOTO

Indledning

Den chilenske multikunstner og tegneserieforfatter Alexandro Jodorowsky har næsten tredive år på bagen inden for den fransk-belgiske tegneserie. Jodorowsky bruger tegneseriemediet til at udforske tabuer om seksualitet, handicappede kroppe og forholdet mellem det rationelle og det religiøse. Han udvisker grænserne mellem tro og virkelighed. Men Jodorowsky laver meget andet end tegneserier. Også filmmediet er blandt hans foretrukne genrer, og da han iklædt et skorstensfejerkostume stod præst til goth-parret Dita Von Tease og Marilyn Mansons bryllup, blev han så indtaget af Manson, at han bad ham om at optræde i sin næste spillefilm, hvilket Manson takkede ja til.

 

54940718

Blå bog

Født: Den 7. februar 1929 i Iqique, Chile.

Uddannelse: Selvlært psykoterapeut.

Debut: Fabulas panicas, cirka 1971.

Priser: Angoulême “l’Alph’art”, 1996. Premios Haxtur, 2001.

Seneste udgivelse på dansk: Nigredo, den sorte proces. Shadow Zone Media, 2019. (Les Chevaliers d'Héliopolis 1 - Nigredo, l'œuvre au noir, 2017). Oversat af Vigan. (Ridderne af Heliopolis, 1). Tegneserie.

Inspiration: Federico Fellini, Goya.

 

Artikel type
illustratorer

Baggrund

”Soluna min søn, for at frelse universet er vi nødt til at ofre vores kærlighed. Den tvekønnede frelser har brug for en mentor og beskytter, og metabaronen er den eneste der kan udfylde den rolle.”
”Før Inkalen”, s. 285.

Alexandro Jodorowsky kan skrive mange ting på sit visitkort: skuespiller, filmmager, tegneserieforfatter, tarotkort-ekspert, teatermanuskriptforfatter og grundlægger af både en kunstnerisk bevægelse og en psykoterapeutisk retning. Han er født i 1929 i Iqique - en lille landsby i det nordlige Chile. Hans forældre var russisk-jødiske indvandrere, der ernærede sig som henholdsvis cirkusartist og operasanger. I interviewet “Perfektionisme er en neurose” i tegneserietidsskriftet STRIP beskriver han sin familie således: “Det var en forfærdelig familie, jeg led meget, så jeg slog hånden af dem… Det har gjort mig i godt humør. Min fars død. Den gamle satan, han ønskede, at jeg skulle dø før ham.”

Efter at have arbejdet som skuespiller i Chile drog den unge Jodorowsky ud i verden som dukkefører og kom til Paris i 1955. Her begyndte han at skrive pantomimestykker til den berømte mimiker Marcel Marceau. Jodorowsky færdedes i det parisiske miljø omkring surrealisterne, men tog afstand fra dem i 1962 ved at være med til at grundlægge Den paniske bevægelse. Ideen bag bevægelsen var at udfordre tabuer, og det gjorde de blandt andet ved at konfrontere teaterpublikummet med vanhelligelse af religiøse ikoner og sadomasochistiske handlinger - beskæftigelser, som Jodorowsky ivrigt har videreført i sine tegneserier.

I 1965 tog Jodorowsky til Mexico og arbejdede med avantgarde-teater. Her fik han også sin debut inden for tegneseriemediet med serien “Fabulas panicas” omkring 1971.

Næste punkt på den kreative dagsorden var at blive filminstruktør, og efter at Jodorowsky havde fået kunstnerisk succes med sin film “El Topo” i 1971, kastede han sig i 1975 over filmatiseringen af Frank Herberts roman, science fiction-klassikeren “Dune”. Han blev aldrig færdig med filmen, men til gengæld fandt han sig i denne forbindelse en vigtig samarbejdspartner i Jean Giraud (Moebius) - et af de helt store navne i den fransk-belgiske tegneserie. De to debuterede sammen i Europa med tegneserien “Les Yeux du Chat” i 1978. Et par år efter udgav de serien om Inkalen, en serie, som for alvor kom til at slå Jodorowskys navn fast på den europæiske tegneseriescene.

Den hvide lama

”“Oberst Randall fra den britiske hær: “Vær ikke så betænkelig fader William! Gud er trods alt på vores side! Vi udbreder civilisationen! Et værdigt mål!”
"Fader William: “Det er en smuk og glædelig tanke, oberst! Gid kærlighedsbudskabet kan finde vej til de vildes forhærdede hjerter!”
Oberst Randall: “Lad os nu først finde ud af om de overhovedet har et hjerte!””
“Den hvide lama" 1. del , side 34.

Fortællingen om “Le lama blanc” fra 1988-1993 (“Den hvide lama”, 1988-1994), der spænder over seks bind, foregår i Tibet og begynder i en opbrudstid. Lamaen (en buddhistisk, åndelig autoritet) får et forvarsel om fremtiden: Han ser Kinas invasion af Tibet. Lamaen vælger at forlade verden efter, at han har udpeget sin efterfølger, den magtbegærlige lama Migmar, som gør alt, hvad han kan for at befæste sin nyvundne magt. Kort tid efter foretager britiske grænsetropper fra Punjab et togt ind i Tibet for at udbrede civilisationen og kristendommens kærlighedsbudskab. Det sker ved et rask, militært slag mod tibetanerne, hvor blodet flyder. Derefter overtager englænderne magten efter ’hersk og fordel’ princippet. Høvdingen Gyalpo er ikke sen til at fedte for englænderne og får derfor lov til at beholde sin del af magten imod, at han underkaster sig englænderne og lader sig selv, sin søn og sønnesøn døbe navnet Jesus.

Hvad lamaen Migmar og høvdingen Gyalpo ikke ved er, at den afdøde øverste lama lader sig reinkarnere - genføde - i en hvid drengs krop: nemlig som sønnen af et engelsk par der kommer til Tibet i følgeskab med en racistisk antropolog. Drengen, Gabriel Marpa, bliver forældreløs men adopteres af et tibetansk par, og historien følger den buddhistiske lamas opvækst og hans spirituelle udvikling. Udover at Gabriel Marpa er en inkarnation af den buddhistiske lama, kommer han til at rumme og afspejle mødet mellem den europæiske, rationelle og kristne kultur og den tibetanske buddhistiske og magiske kultur.

Jodorowskys syn på nationalitet skinner igennem i “Den hvide lama”-serien på den måde, at han har ladet flere virkeligheder udspille sig i et univers, hvor reinkarnation, buddhistiske guder og den afskyelige snemand er lige så virkelige som den britiske kolonialisme. Det giver serien et islæt af den magiske realisme, som primært er kendt fra sydamerikansk skønlitteratur.

“Den hvide lama” tager på trods af de magiske indslag afsæt i historisk realistiske rammer. Overordnet handler serien om mødet mellem de kristne englændere og de buddhistiske tibetanere, og temaet for serien er, hvordan religionerne og kulturerne griber ind i hinanden på godt og ondt.

Georges Bess, som har lagt billeder til serien, benytter en naturalistisk og detaljeret streg. Til gengæld bryder farvelægningen med stregen, og farverne kradser i øjnene og tilføjer billederne et eventyragtigt præg.

 

Inkal-sagaen

”Animah: ”Dette er forvandlingens port. Porten venter blot på syv nøgler der skal åbne den. De syv nøgler, det er os, og vi kan kun få låsen til at gå op, hvis vi er helt bare” Kill: ”okay, af med kludene”.”
”Inkalen”, side 186.

“L’Incal” fra 1981-1989 (”Inkalen”, 2008 – samlet udgave) er Moebius og Jodorowskys monumentale science fiction epos med antihelten John Difool i centrum. ”Inkalen” fik efterfølgende en forhistorie ”Avant L’Incal” (1988-1995) (”Før Inkalen”, 2008), og en fortsættelse i ”Final Incal: Les Quatre John Difool” (2008) (”Den sidste Inkal 1: Fire gange John Difool”, 2009), begge med andre tegnere.

John Difool vokser op i den ekstremt klasseopdelte verden på ”Jord 2014”. Majoriteten af befolkningen holdes bedøvet med TV-shows, afhængighedsfremkaldende læskedrikke (cocalfol), alkohol og stoffer, prostituerede (substitutludere) og en hær af bevæbnede undertrykkere. I den eksklusive overklasse finder vi aristoerne, som for at markere deres status alle har en glorie, og de få oprørere er anarkopsykopaterne. Som leder af dette samfund finder vi præsidenten, som konstant lader sig klone i en ny krop. Inkalen består af en lys og en mørk del, der vogtes af den lyse Animah og den mørke Tanatah. John Difool indeholder nøglen til at redde universet gennem Inkalen og bliver eftersøgt af alle magtfraktionerne. Undervejs får han hjælp af bl.a. betonpapegøjen Deepo og superkrigeren Metabaronen.

Inkalsagaen fusionerer på fineste vis Jodorowskys typiske temaer. Hans samfundskritik kommer til udtryk i den dystopiske og sarkastiske måde, han skildrer Jord 2014 på. Politi- og statsmagten får drøje hug, men også mediernes bedøvende effekt og tilbedelsen af teknologi kritiseres. Derfor virker serien heller ikke forældet i dag, selvom den har 30 år på bagen. Samtidig bruger Jodorowsky Inkalsagaen til at skildre sit forhold til okkultisme, kærlighed og magi. Den lyse og mørke inkal og dens to vogtere, er ying/yang symboler, der repræsenterer det lyse og det mørke i mennesket. Mange af karaktererne er baseret på et tarotkort, således Difool (=The fool), som er baseret på kortet Narren. Kærligheden er den mægtigste kraft i Jodorowskys univers.

Moebius’ fantastiske tegninger og tableauer har haft en enorm efterfølgende visuel indflydelse. Et godt eksempel er Luc Bessons ”The Fifth Element” fra 1997, som låner meget fra Inkalsagaen.

 

Metabaronernes kaste

“Man ser, hvorledes traditioner fødes og udvikles. Man ser, at en familie er som en organisme. Og man ser, hvordan arvingen på en vis måde uden at vide det i sig bærer alle sine forfædre.”
Metabaronernes kaste”, s. 34,

“La caste des Méta-barons” fra 1992-2003 (“Metabaronernes kaste”, 1996-2005) er en serie, der spænder over otte bind, og for hvert bind følger læseren en ny generations opvækst i den krigeriske familiekrønike om Metabaronernes slægt, Castaka. Historien fortælles mellem de to robotter Tonto og Lothar, der står for rammen om fortællingen og de humoristiske indslag.

Metabaronerne er de ultimative krigere i slægt med japanske samuraier, og Castaka-familien er universets beskyttere. De forsvarer imperiet, der styres af et hermafrodit-tvillingepar. Hver søn af en metabaron opdrages til umenneskelig psykisk og fysisk styrke ved, at han skal underkaste sig en lemlæstelse af en kropsdel, som siden erstattes af en metaludgave. Desuden består optagelsesprøven i, at han skal overvinde og dræbe sin far for at videreføre familiens arv og overtage hans erhverv som beskytter af universet.

51668405

“Metabaronernes kaste” er en hybrid imellem en nærmest middelalderlig familiekrønike og et science fiction-univers, med alt hvad der hører til af avanceret teknologi, robotter, rumskibe, alternative universer og stjernekrige.

Jodorowsky sætter nogle almenmenneskelige og urgamle temaer som familien, ære, incest, køn, forelskelse, skønhed og død ind i et futuristisk, højteknologisk sceneri, som er kendetegnende for science fiction genren. Det er et fortælleteknisk greb, der skaber en skærende kontrast mellem historien og dens kulisser. Menneskerne fremtræder endnu mere menneskelige i kontrast til det fjendtlige, golde og metalliske univers. Jodorowsky kalder selv historien for et sammenstød mellem kød og metal.

Metabaronen var en biperson i Inkalsagaen, men Jodorowsky mente der var nok stof i ham, til at give ham sin egen serie.

“Metabaronernes kaste” er illustreret af den argentinske illustrator Juan Gimenez, som maler i stedet for at tegne. Hans streg er realistisk - så realistisk det nu lader sig gøre, når man skal lægge billeder til Jodorowskys fantasi. Gimenez har ladet sig inspirere af maleren Rembrandt til forsideportrætterne af Castaka-slægtens forskellige familiemedlemmer, og han kalder serien om metabaronerne for “den perfekte blanding af futuristisk teknologi og middelalderlige arkaismer.”

 

Månemanden – Bølgernes behersker

“Dikatoren Oscar Lazo: “Jeg har været for flink! Jeg vil beordre den forbandede katedral jævnet med jorden! Det bliver apokalyptisk! Deres skjold af lys forsvinder i en regn af granater!”
“Månemanden - bølgernes behersker 2. del: Troens slutsten”, side 44.

“Face de lune” fra 1992-2005 (“Månemanden - bølgernes behersker”, 1994-2006) er en trilogi, der handler om et mareridtsagtigt minisamfund på den øde ø Damanuestra, hvor et gammelt og fascistisk ægtepar hersker. Bag diktatorparret står en magtfuld præstestand og trækker i trådene. I serien tages læseren med på en rejse rundt i det lille samfund fra den absolutte top i diktatorernes private gemakker til samfundets bund - punkerne der lever i kloakkerne og har delt sig op i fraktioner med navne som De tusinde negationer, De blå katte og Ultraneuroserne. Men pludselig viser der sig en messiaslignende mand på præsternes overvågningskameraer. Han er i besiddelse af både kærlighed og styrke af bibelske proportioner og kan dirigere de tsunami-lignende bølger, der skyller op på øen. Månemanden, der er usårlig og ingen ansigtstræk har, puster med sin ankomst til det ulmende oprør, som længe har været planlagt blandt samfundets udstødte.

Månemandens modstand mod de korrupte magthavere forplantes til punkerne fra kloakkerne og miljøet omkring bordellet Lolas bunker, hvor den enorme, prostituerede kvinde, Lola, og hendes pukkelryggede søn også bliver inddraget i revolutionen.

Spiritualiteten og religiøsiteten bliver skildret i Månemanden med stor ømhed over for individets tro og samfundets udstødte og modstilles den officielle religion i form af den korrupte og gennemført onde præstestand, som holder på magten med undertrykkelsesmetoder, der kunne få en gangster til at blegne.

“Månemanden - bølgernes behersker” er en moralsk fabel, hvori Jodorowsky uddeler drøje hug til både fascismen som samfundsmodel med dens udgrænsning af handicappede og kulturelle forskelligheder og den institutionelle religions magtstrukturer.

Francois Boucq, der har skabt illustrationerne, maler smukke, næsten akvarellignende og meget realistiske landskaber, mens hans mennesker som regel er skildret med groteske og grimme ansigtstræk. Boucq benytter sig i “Månemanden - bølgernes behersker” af filmiske virkemidler med bratte skift i synsvinkler, som det også påpeges i artiklen “Fantasy-tegneserier i 90'erne” på www.litteratursiden.dk.

 

Bouncer

"I togvognens halvmørke strålede diamanten af en indre glød. Sagnet var sandt: den fik blodet til at flyde i stride strømme.”
“Bouncer 1. del: Kains øje”, s. 48.

“Bouncer” fra 2001-2009 (”Bouncer”, 2003-2011) er en serie på syv bind. Historien foregår under Amerikas barndom umiddelbart efter den amerikanske borgerkrig, og stedet er Det vilde Vesten. Hvert bind i serien er en afsluttet historie om den enarmede og ensomme mand Bouncer, der som navnet røber, er udsmider på en skummel saloon. I interviewet “Perfektionisme er en neurose” fortæller Jodorowsky om tankerne bag “Bouncer”-serien: “Da jeg lærte USA’s historie at kende, gik det op for mig, at Hollywood fuldstændigt har fordrejet historien om cowboys og det, der var engang. Det vilde Vesten. Og John Ford har forherliget hæren og katolikkerne. Og bagefter var der spaghettiwesterns, som forherligede uhæderlighed og grusomhed. Så jeg ville lave en western med en anden indfaldsvinkel. Lidt mere den brutale virkelighed, men med nogle… følelsesmæssige konflikter og den slags ting.”

54940688

Der er da også både masser af brutalitet i form af strømme af blod og ondskabsfulde lykkeriddere, mens Bouncer selv kæmper med både sine gode og mindre gode sider. Hans familiefortid er ikke ligefrem idyllisk og truer med at indhente ham: Bouncer og hans to brødre var sønner af en prostitueret, der tvang dem til at hjælpe sig med at stjæle en kæmpe diamant kaldet Kains Øje. Moderen døde under røveriet, og hvor diamanten blev af er en gåde, som moderen bogstaveligt talt tog med sig i graven. Nu lurer et opgør mellem de tre sønner, hvoraf den ene er med i sydstaternes hær, den anden har fundet sit kald som præst, og Bouncer der bare helst vil lade fortiden hvile.

“Bouncer”-serien er et hårdkogt, men sandsynligvis ganske realistisk bud på et af de mere brutale kapitler i Amerikas historie. Et kapitel der omhandler ofte tabubelagte emner som for eksempel de europæiske amerikaneres alt andet end næstekærlige forhold til indianerne og de sorte.

Serien er blevet til i samarbejde mellem Francois Boucq og Jodorowsky, og Boucq tilfører fortællingen en klassisk westernstemning med sin detaljerede version af lokalkoloritten i Det vilde Vesten.

Genrer og tematikker

Det er ikke guds bedste børn, der befolker Alexandro Jodorowskys grafiske romaner: Alt lige fra diktatorer til prostituerede, magt- og krigsliderlige paver, narkobaroner, prostituerede hermafroditdværge og narkomaner træder ud og ind af hans fortællinger. Også historiernes helte er nærmest vrangbilleder på den klassiske amerikanske superhelt: de er gerne fysisk handicappede, for eksempel født uden arme og ben, med haler, uden ansigtstræk eller pukkelryggede. De befinder sig i udkanten af samfundet, men er til gengæld ofte begavede med store spirituelle evner.

Disse forvrængede, jungianske arketyper, som Jodorowsky selv har kaldt dem, optræder i så forskellige kulisser som science fiction-genren, western-genren, eventyr-genren og historisk realistiske universer. Kombineret med en gennemgående forkærlighed for det obskure og psykedeliske skaber Jodorowsky historier, der udspiller sig i et grænseland mellem en psykisk og fysisk virkelighed.

Hvis der løber en rød tråd igennem Jodorowskys kompromisløse og foruroligende forfatterskab, må det være udforskningen af seksuelle tabuer såsom voldtægt, prostitution og incest og magtrelationer inden for institutioner som familie og kirke. Kirkens magt som institution i samfundet og den dogmatiske version af religionen får en tur igennem vridemaskinen hos Jodorowsky, hvilket ses i serier som “Månemanden - bølgernes behersker”, “Den hvide lama” og serien “Borgia”, illustreret af Milo Manara, som omhandler den katolske kirkes brogede vej til magten. Jodorowskys værk gennemsyres af en grundlæggende mistillid til den officielle version af religion og dens ofte magtfulde position i samfundet. Men overfor den institutionaliserede og dogmatiske religion stilles individets tro og spirituelle søgen, hvilket altid i Jodorowskys drejebog afslører de gejstlige magthavere som bedragere. Jodorowskys tilgang til religion er præget af ’new age’-bevægelsen, netop fordi han fravælger alle dogmerne og i stedet fokuserer på den enkeltes oplevelse af troen og gerne plukker fra og sammensætter elementer fra forskellige religioner. Hans egen psykoterapeutiske retning Psychomagic kan da også karakteriseres som new-age med sin inspiration fra shamanisme, mysticisme, østlig filosofi og moderne psykoterapi.

Beslægtede forfatterskaber

Med sin inspiration fra magi og okkultisme og i sin samfundskritik minder Jodorowsky måske mest af alt om den engelske tegneserieforfatter Alan Moore. I Moores forfatterskab kommer magien endnu mere eksplicit til udtryk end i Jodorowskys tegneserier, f.eks. i serien ”Promethea” (1999-2005) der direkte udforsker spiritualitet og magi. Også i fremstillingen af dystopiske fremtidssamfund har de to meget tilfælles. Jodorowsky gør det i f.eks. Inkal-universet og Megalex-serien, mens Moores dystopier optræder i ”V for Vendetta” og ”The Ballad of Halo Jones”.

Jodorowsky udgiver stort set alle sine tegneserier på fransk på forlaget Les Humanoïdes Associés og indskriver sig derfor også i det forlags profil. Forlaget blev startet i 1974 af bl.a. Moebius/Jean Giraud, som skulle blive Jodorowskys vigtigste samarbejdspartner, med det formål at udgive en kvartårlig tegneserieantologi ”Métal hurlant” med primært science fiction, fantasy og horror-historier. Antologien fik enorm visuel betydning, både for Jodorowsky og for en hel generation af filmskabere, tegneseriefolk mm. Ikke mindst da den i 1977 blev oversat til engelsk ”Heavy Metal”, og udgivet i England og Nordamerika.

Inkal-sagaen har ligheder med science fiction tegneserien om ”Valérian et Laureline” (”Linda og Valentin”) af franske Pierre Christin og Jean-Claude Mézlières. De er to ”rumagenter”, der rejser i tid og rum. Serien fik, ligesom Inkalen, enorm visuel betydning, ikke mindst for Star Wars filmene, og er begge klassiske franskudgivede sci-fi tegneserier i det europæiske albumformat.  I ”Den sidste inkal 1” hærger en altødelæggende pest, som deformerer og dræber alt liv den kommer i nærheden af. Det, sammen med den mere realistiske tegnestil af José Ladrönn, ligner det univers, italieneren Paolo Eleuteri Serpieri fremstiller i den erotiske sci-fi serie ”Morbus Gravis”, som foruden pesten skildrer et klasseopdelt dystopisk samfund, hvor robotter undertrykker de nederste klasser.

Bibliografi

Tegneserier

Jodorowsky, Alexandro:
Les Yeux du Chat. 1978.
Jodorowsky, Alexandro:
Les jumeaux magiques 1. 1987.
Jodorowsky, Alexandro:
Gilles Hamesh: Polar extrême. 1995.
Jodorowsky, Alexandro:
Griffes d’ange. 1994.
Jodorowsky, Alexandro:
Le Trésor de L’ombre. Les Humanoïdes Associés, 1999.
Jodorowsky, Alexandro:
Asteroïde hurlant. 2006.

Inkalsagaen

Jodorowsky, Alexandro:
John Difools hemmelighed del 1: Den nye drøm. Carlsen, 2001. ( Après l'Incal 1: Le nouveau rêve, 2000).
Jodorowsky, Alexandro:
Før inkalen. Faraos cigarer, 2008. (Avant l'incal intégrale, 2008).
Jodorowsky, Alexandro:
Inkalen. Faraos Cigarer, 2009. (L’Incal 1-6, 1981-1989).
Jodorowsky, Alexandro:
Den sidste Inkal 1: Fire gange John Difool. Faraos Cigarer, 2009. (Final Incal: Les Quatre John Difool, 2008).
Jodorowsky, Alexandro:
Den sidste Inkal 2 : Louz de Garra. Farao, 2011. (Louz de Garra, 2011).

Eventyret om Alef-Thau

Jodorowsky, Alexandro:
Første hymne - Torsobarnet. 1984. (L'enfant tronc. 1983).
Jodorowsky, Alexandro:
Anden hymne - Prins enarm. 1985. (Le Prince manchot. 1984).
Jodorowsky, Alexandro:
Tredje hymne - Kong enøje. 1987. (Le roi borgne. 1986).
Jodorowsky, Alexandro:
Fjerde hymne - Illusionernes herre. 1988. (Le seigneur des illusions. 1988).
Jodorowsky, Alexandro:
Femte hymne - Den halte kejser. 1990. (L'empereur boiteux. 1990).
Jodorowsky, Alexandro:
Sjette hymne - Manden uden virkelighed. 1991. (L'homme sans realité. 1991).
Jodorowsky, Alexandro:
Anden cyklus - Første hymne - sandhedens port. 1995. (Le porte de la vérité. 1994).
Jodorowsky, Alexandro:
Seconde cycle - Seconde hymne - Le triomphe du rêveur (1998).

Den hvide lama

Jodorowsky, Alexandro:
Den hvide lama 1. del: Den hvide lama. 1988. (Le Lama blanc. 1988).
Jodorowsky, Alexandro:
Den hvide lama 2. del: Det andet syn. 1989. (La seconde vue. 1988).
Jodorowsky, Alexandro:
Den hvide lama 3. del: Det tredje øre. 1990. (Les trois oreilles. 1989).
Jodorowsky, Alexandro:
Den hvide lama 4. del: Den fjerde røst. 1991. (La quatrieme voix. 1991).
Jodorowsky, Alexandro:
Den hvide lama 5. del: Håndens fem fingre. 1993. (Main fermee Main ouverte. 1992).
Jodorowsky, Alexandro:
Den hvide lama 6. del: Vandets treklang ildens treklang. 1994. (Triangle d'eau triangle de feu. 1993.) Anden cyklus af serien er endnu ikke udkommet.

Månemanden - bølgernes behersker

Jodorowsky, Alexandro:
Månemanden - bølgernes behersker 1: Den usynlige katedral. Carlsen Comics, 1994. (Face de lune - La Cathédrale invisible,. 1992).
Jodorowsky, Alexandro:
Månemanden - bølgernes behersker 2: Troens slutsten. Carlsen Comics, 1997. (Face de lune 2 - La Pierre de Faîte,. 1996).
Jodorowsky, Alexandro:
Månemanden - bølgernes behersker 3: Sjælens æg. Carlsen Comics, 2006. (Face de lune 3 - L’oeuf de l’âme, 2004).

Det kronede hjerte

Jodorowsky, Alexandro:
Det kronede hjerte 1. del: Guddommeligt vanvid. 1994. (Le Coeur Couronné - Premier tome. La folle du Sàcre-Coeur. 1992).
Jodorowsky, Alexandro:
Det kronede hjerte 2. del: Uvirkelighedens fælde. 1994. (Le Coeur Couronné - Second tome. Le Piège de l'irrationel. 1993).
Jodorowsky, Alexandro:
Le Coeur Couronné - Le fou de la Sorbonne. Les Humanoïdes Associés, 1998.
Jodorowsky, Alexandro:
Det kronede hjerte. 2006. (Le Coeur couronné édition intégrale. 2004).<br />Hele trilogien er udgivet i lille sort/hvid format inklusive tredje og sidste del i 2006.

Juan Solo

Jodorowsky, Alexandro:
Juan Solo Voldens barn. 1997. (Juan Solo, 1: Le fils de flingue. 1995).
Jodorowsky, Alexandro:
Juan Solo Magtens hunde. 1997. (Juan Solo, 2: Les Chiens du pouvoir. 1996).
Jodorowsky, Alexandro:
Juan Solo, 3: La chair et la gale. Les Humanoïdes Associés, 1998.
Jodorowsky, Alexandro:
Juan Solo, 4: Saint Salaud. Les Humanoïdes Associés, 1999.

Megalex

Jodorowsky, Alexandro:
Megalex 1. del: Afvigeren. 1999. (Megalex 1 - L'anomalie. 1999).
Jodorowsky, Alexandro:
Megalex 2. del: Den pukkelruggede engel. 2002. (Megalex 2 - L'ange bossu. 2002).
Jodorowsky, Alexandro:
Megalex 3. del: Kavatahs hjerte. Arboris, 2008. (Megalex 3 – Le cœur de Kavatah, 2008)

Metabaronernes kaste

Jodorowsky, Alexandro:
Metabaronernes kaste 0. del: Anernes hus. 2003. (La caste des Méta-Barons 0 - La maison des ancêtres. 2000).
Jodorowsky, Alexandro:
Metabaronernes kaste 1. del: Othon tipoldefaderen. 1996. (La caste des Méta-Barons. 1992).
Jodorowsky, Alexandro:
Metabaronernes kaste 2. del: Honorata tipoldemoderen. 1997. (La caste des Méta-Barons. 1993).
Jodorowsky, Alexandro:
Metabaronernes kaste 3. del: Aghnar oldefaderen. 1997. (La caste des Méta-Barons. 1995).
Jodorowsky, Alexandro:
Metabaronernes kaste 4. del: Oda oldemoderen. 1998. (La caste des Méta-Barons. 1997).
Jodorowsky, Alexandro:
Metabaronernes kaste 5. del: Stålhoved bedstefaderen. 1999. (La caste des Méta-Barons 5, Tête-d'Acier. 1998).
Jodorowsky, Alexandro:
Metabaronernes kaste 6. del: Doña Vicenta bedstemoderen. 2000. (Doña Vicenta Gabriela de Rokha l'aïeule. 1999).
Jodorowsky, Alexandro:
Metabaronernes kaste 7. del: Aghora faderen/moderen. 2003. (La caste des Méta-Barons 7 - Aghora le Père - mère. 2002).
Jodorowsky, Alexandro:
Metabaronernes kaste 8. del: Navnløs den sidste metabaron. 2005. (Sans-Nom le dernier Méta-Baron. 2003).
Jodorowsky, Alexandro:
Metabaronernes kaste – Castaka 1. del: Dayal, den første forfader. Arboris, 2007. (Dayal, le premier ancêtre, 2007)
Jodorowsky, Alexandro:
Meta-baronens våben. Faraos Cigarer, 2009. (Les armes du Meta-Baron, 2008)
Jodorowsky, Alexandro:
La caste des Méta-Barons - Castaka, 2. partie: Les jumelles rivales. 2012.

Teknofædrene

Jodorowsky, Alexandro:
Teknofædrene 1. del: Pantekno-forskolen. 1998. (Les technopères. Aboris, 1998).
Jodorowsky, Alexandro:
Teknofædrene 2. del: Straffeskolen på Nohope. Aboris, 2000. (Les technopères 2, l'école penitentiaire de Nohope. 1999).
Jodorowsky, Alexandro:
Teknofædrene 3. del: Planeta Games. Aboris, 2001. (Les technopères - planeta games. 2000).
Jodorowsky, Alexandro:
Teknofædrene 4. del: Bøddelseminariet på Halkattraz. 2004. (LAboris, es technopères - l'étoile des bourreaux. 2002).
Jodorowsky, Alexandro:
Teknofædrene 5. del: Teknobiskoppernes sekt. Aboris, 2004. (Les technopères - La secte des Techno-viques. 2003).
Jodorowsky, Alexandro:
Teknofædrene 6. del: Teknovatikanets hemmeligheder. Aboris, 2005. (Les technopères 6 - Les secrets du Techno-Vatican. 2004).
Jodorowsky, Alexandro:
Teknofædrene 7. del: Det perfekte spil. Arboris, 2008. (Le Jeu parfait, 2005).
Jodorowsky, Alexandro:
Teknofædrene 8. del: Den forjættede galakse. Arboris, 2008. (La Galaxie promise, 2006).

Bouncer

Jodorowsky, Alexandro:
Kains øje. Carlsen Comics, 2003. (Un diamant pour l'au-delà. 2001). (1).
Jodorowsky, Alexandro:
Bødlernes medynk. Carlsen Comics, 2003. (La pitié des bourreaux. 2002). (2).
Jodorowsky, Alexandro:
Slangernes retfærd. Carlsen Comics, 2004. (La justice des serpents. 2004). (3).
Jodorowsky, Alexandro:
Den enarmedes hævn. Carlsen Comics, 2005. (La vengeance du manchot. 2005). (4).
Jodorowsky, Alexandro:
Hunulvenes bytte. Carlsen Comics, 2007. (La Proie des Louves, 2006). (5).
Jodorowsky, Alexandro:
Den sorte enke. Faraos Cigarer, 2011. (La Veuve noire, 2008). (6).
Jodorowsky, Alexandro:
Dobbelt hjerte. Faraos Cigarer, 2011. (Cœur double, 2009). (7).
Jodorowsky, Alexandro:
Faraos Cigarer, 2016. (To hell (fransk). 2012). Illustrator: Boucq. (8).
Jodorowsky, Alexandro:
And back. Faraos Cigarer, 2016. Illustrator: Boucq. (9).
Jodorowsky, Alexandro: Det fordømte guld. Faraos Cigarer, 2018. (L’or maudit). Kunstner: Boucq. Oversætter: Søren Vinterberg. (10).
Jodorowsky, Alexandro: Dragens rygrad. Faraos Cigarer, 2018. (L’echine du dragon). Kunstner: Boucq. Oversætter: Søren Vinterberg. (11).

Diosamante

Jodorowsky, Alexandro:
Diosamante 1. del: Lignelsen om det flammende kongerige. Arboris, 2003. (Diosamante 1 - La parabole du royaume en feu. 2002).
Jodorowsky, Alexandro:
Diosamante 2. del: Lignelsen om den fortabte søn. Arboris, 2003. (Diosamante 2 - La parabole du fils perdu. 2002).

Borgia

Jodorowsky, Alexandro:
Borgia 1. del: Blod til paven. Faraos Cigarer, 2005. (Borgia 1: Du sang pour le pape. 2004).
Jodorowsky, Alexandro:
Borgia 2. del: Magt og blodskam. Faraos Cigarer, 2006. (Borgia 2: Le Du pouvoir et l'inceste. 2006).
Jodorowsky, Alexandro:
Borgia 3. del: Syndens flammer. Faraos Cigarer, 2009. (Borgia 3: Les flammes du boucher, 2008)
Jodorowsky, Alexandro:
Borgia 4. del: Forfængelighedens pris. Faraos Cigarer, 2010. (Borgia 4: Tout est vanité, 2010)

Pietrolino

Jodorowsky, Alexandro:
Pietrolino 1: Le Clown frappeur. Les Humanoïdes Associés, 2007.
Jodorowsky, Alexandro:
Pietrolino 2: Un Cri d’espoir. Les Humanoïdes Associés, 2008.

Ridderne af Heliopolis

Jodorowsky, Alexandro: Nigredo, den sorte proces. Shadow Zone Media, 2019. (Les Chevaliers d'Héliopolis 1 - Nigredo, l'œuvre au noir, 2017). Oversat af Vigan. (1).

Faglitterraturatur

Jodorowsky, Alexandro:
La sagesse des blagues. Vivez Soleil, 1994.
Jodorowsky, Alexandro:
Danza de la realidad: Psicomagia y Psicochamanismo. 2004.
Jodorowsky, Alexandro:
Psicomagia. Siruela, 2007.

Film

Jodorowsky, Alexandro:
Les Têtes interverties. 1957.
Jodorowsky, Alexandro:
Fando y Lis. 1967.
Jodorowsky, Alexandro:
El Topo. 1970.
Jodorowsky, Alexandro:
The Holy Mountain. 1973.
Jodorowsky, Alexandro:
Tusk. 1980.
Jodorowsky, Alexandro:
Santa Sangre. 1989.
Jodorowsky, Alexandro:
The Rainbow Thief. 1990.

Om forfatteren

Links

Forfatterens officielle hjemmeside på spansk
Kort biografi og bibliografi, med oversigt over de værker der er udkommet på forlaget.
Bibliografi over de værker der er udkommet på forlaget (på fransk).
Dansk biografi og bibliografi om Jodorowsky.
Her kan man finde en kort biografi om Jodorowsky.

Artikler

Stegelmann, Jakob:
Verdens 25 bedste tegneserier. Rosinante. 2006. I denne bog er John Difool-serien på Jakob Stegelmans top 25 over verdens bedste tegneserier.
Weinreich, Martin:
Latinamerikansk galskab. I: Strip, nr. 2 (1998) s. 18-24.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Alexandro Jodrowsky

Links

Links

Korte biografier af Jodorowsky og Moebius i forbindelse med den danske udgivelse af “Det kronede hjerte”.
Masser af interviews med mere med forfatteren
Omfattende oversigt over samtlige Jodrowskys værker, udgivet på fransk.

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Svane, Erik:
Perfektionisme er en neurose. Strip - Tidsskrift om tegneserier nr. 20. 2002.