Månemanden – Bølgernes behersker

Citat
“Dikatoren Oscar Lazo: “Jeg har været for flink! Jeg vil beordre den forbandede katedral jævnet med jorden! Det bliver apokalyptisk! Deres skjold af lys forsvinder i en regn af granater!”
“Månemanden - bølgernes behersker 2. del: Troens slutsten”, side 44.

“Face de lune” fra 1992-2005 (“Månemanden - bølgernes behersker”, 1994-2006) er en trilogi, der handler om et mareridtsagtigt minisamfund på den øde ø Damanuestra, hvor et gammelt og fascistisk ægtepar hersker. Bag diktatorparret står en magtfuld præstestand og trækker i trådene. I serien tages læseren med på en rejse rundt i det lille samfund fra den absolutte top i diktatorernes private gemakker til samfundets bund - punkerne der lever i kloakkerne og har delt sig op i fraktioner med navne som De tusinde negationer, De blå katte og Ultraneuroserne. Men pludselig viser der sig en messiaslignende mand på præsternes overvågningskameraer. Han er i besiddelse af både kærlighed og styrke af bibelske proportioner og kan dirigere de tsunami-lignende bølger, der skyller op på øen. Månemanden, der er usårlig og ingen ansigtstræk har, puster med sin ankomst til det ulmende oprør, som længe har været planlagt blandt samfundets udstødte.

Månemandens modstand mod de korrupte magthavere forplantes til punkerne fra kloakkerne og miljøet omkring bordellet Lolas bunker, hvor den enorme, prostituerede kvinde, Lola, og hendes pukkelryggede søn også bliver inddraget i revolutionen.

Spiritualiteten og religiøsiteten bliver skildret i Månemanden med stor ømhed over for individets tro og samfundets udstødte og modstilles den officielle religion i form af den korrupte og gennemført onde præstestand, som holder på magten med undertrykkelsesmetoder, der kunne få en gangster til at blegne.

“Månemanden - bølgernes behersker” er en moralsk fabel, hvori Jodorowsky uddeler drøje hug til både fascismen som samfundsmodel med dens udgrænsning af handicappede og kulturelle forskelligheder og den institutionelle religions magtstrukturer.

Francois Boucq, der har skabt illustrationerne, maler smukke, næsten akvarellignende og meget realistiske landskaber, mens hans mennesker som regel er skildret med groteske og grimme ansigtstræk. Boucq benytter sig i “Månemanden - bølgernes behersker” af filmiske virkemidler med bratte skift i synsvinkler, som det også påpeges i artiklen “Fantasy-tegneserier i 90'erne” på www.litteratursiden.dk.