I sin reviderede litteraturhistorie, ”Horden – 13 digterportrætter 1872-1912” (2015), fokuserer Hans Otto Jørgensen på de mere eksperimenterende forfatterskaber i overgangen til det 20. århundrede, og i værket fremhæver han bl.a. forfattere, der skabte nye genrer til deres litteratur. Ønsket med det nye greb på litteraturen var at sprænge kategorier og rammer – og det samme sker i høj grad i den genrenyskabende og hyper- og surrealistiske tekstsamling ”Revolutionær – en Andy Warhol-komposition” (2017), hvor Hans Otto Jørgensen ubesværet fortsætter med at sammenkoble fiktion og sit levede liv. Romanen, der har fået den selvopfundne genrebetegnelse 'monsterroman', samler stort set hele forfatterskabet på en frankensteinsk facon og knuser det atter ved en ophævelse af al kronologi.
53052800
I den fragmentariske roman forenes billeder, tegninger og typografisk eksperimenteren på det formelle plan, mens indholdet i digt-, prosa- og brevform cirkulerer omkring kendte figurer fra forfatterskabet, bl.a. indianeren, JimJim, MissMolly, Onkel og Bell fra de to første romaner ”Tårnet” og ”Indianeren”. Inspirationen fra William S. Burroughs’ (1914-1997) metode med en cut-up-teknik, der tillader spring mellem forskellige fortællespor, er tydelig, og punkterer enhver form for kronologi. Ofte er tonen febrilsk snakkende, som om en række maniske stemmer taler i munden på hinanden.
I romanen er geografien og miljøet det samme som i mange af Jørgensens andre bøger – nemlig udkanten af Danmark, hvor de utilpassede bor. ”Revolutionær” indledes således med et håndtegnet kort over den fiktive ø Burroughs Island med bl.a. en minkfarm, en ruin (tårnet), en kirke og Jens Th’s gård og træer, og ligesom i bl.a. ”Hids jer lidt ned derhenne og lad dværgen komme til” optræder virkelige kunstnere og forfattere som semifiktive figurer i romanen, og der digtes legende videre på deres liv.
”Revolutionær”s springende komposition genfortæller – som i ”Hestenes øjne” – også en række voldsomme begivenheder fra forfatterens eget liv, bl.a. hans søster og mors død, og da han som barn blev halvt sparket ihjel af køer. Scenerne gentager sig – sammen med f.eks. kærlighedsbreve mellem MissMolly og Indianeren – og genskrives gennem ”Revolutionær” som en slags feberdrøm, der ikke vil slippe sit tag.