I 2012 udgav Hans Otto Jørgensen tekstsamlingen ”Springer”, og ligesom titlen og forsidebilledet af skakbrikken af samme navn, så er bogens 23 tekster fulde af spring – både teksterne imellem og i de enkelte tekster.
Det er et sammensurium af tekststumper – brudstykker af en families historie, korte portrætter af kvinder samt fragmenter af historier om fortabte, udstødte sjæle, der som oftest er misbrugere og/eller misbrugte. Blandt andet serveres biografiske pluk fra en række nordiske malere og digteres liv omkring år 1900, heriblandt Adda Ravnkilde og Ernesto Dalgas, der begge begik selvmord. I værket udgør disse mennesker forfatterjegets ’venskabskreds’, som han identificerer sig med, og som læser må man forstå, at det er lidelsen og følelsen af ensomhed, de alle har til fælles. Tematisk er det således også lidelse, udstødelse og ensomhed, der kredses om i historierne, samt svære familiebånd.
Flere af novellerne er endvidere en slags udvækster på Hans Otto Jørgensens tidligere forfatterskab. Bl.a. er den indledende novelle ”Bokseren” skabt af brudstykker af novellen ”Udtværet” fra værket ”Strange Days Indeed”, ligesom ”Rundt om Asta” består af dele af en håndfuld afsnit fra værket ”Sæt Asta fri”. Endvidere fungerer den udsyrede tekst ”Lammeladegård” som en art forlængelse af Jørgensens første to romaner ”Tårnet” og ”Indianeren”.
At genrebestemme ”Springer” er ikke så lige til. På forsiden hedder det blot, at der er tale om prosa. Værkets tredje del ”My Father in Memory” er en collage af genstande, og læseren må således forstå, at det er collagen og det tingslige, der er forfatterens inspirationskilde. Og dog fylder det kropslige meget i værket, hvor smerten indskrives i karakterernes kroppe og giver sig udslag i sindet. Værkets udsagn synes at være, at det er smerten, der genererer kunsten.