Analfabeten der kunne regne

Citat
”Nå, hellere undvære noget, der mindede om kærlighed, inde bag forskningsanlæggets hegn end undvære livet uden for selvsamme hegn. Ellers ville hun aldrig komme tæt på andre levende væsener end ormene i den jord, hun blev begravet i.”
”Analfabeten der kunne regne”, s. 114.

Jonassons anden roman ”Analfabeten som kunde räkna” fra 2013 (”Analfabeten der kunne regne”, 2013) er skåret over samme skabelon som debuten: det er en eventyrlig skrøne med forbindelser til både svenske dagsaktualiteter og moderne verdenshistorie formidlet med finurlig snakkesalighed og munter ironi.

Hovedpersonen er Nombeko, som vokser op under apartheid i Sydafrikas største slumby, Soweto. Hendes fremtidsudsigter er håbløse, men hun har intet at miste, og med sit kæmpe talent for at regne, sin pragmatisme og sin frygtløshed bryder hun fri af slummen og mange år senere, som flersproget atomekspert, kommer hun til det demokratiske Sverige, hvor hun forelsker sig i den ene af to identiske tvillinger, der hjælper hende med at skille sig af med den atombombe, hun har fået på slæb.

50803406

En alvidende fortæller orkestrerer det sindrige plot, som drives frem af usandsynlige hændelser og karikerede figurer med mere eller mindre overblik, kynisme og fatteevne. Små detaljer og tilfældige sammentræf får enorme konsekvenser.

Måske for at understrege dens absurditet beskrives historisk vold og racisme i samme lette tone, som præger hele bogen: ”Treogtyve demonstranter døde temmelig omgående. Næste dag havde politiet udvidet sit argumentationsberedskab med helikoptere og kampvogne. Inden røgen havde lagt sig, var yderligere et par hundred menneskeliv gået tabt.” (s. 45), og Nombekos hårde udfordringer præsenteres med munter ironi: ”Alt det slap Nombeko for at opleve. Hun var jo af staten blevet gjort til slave og lod sig nu fragte hjem til sin nye herre.” (s. 45).

Romanen er en journalistisk parade af historiske facts og forklaringer præsenteret finurligt, næsten barnligt, som da vi får opridset handelsembargoen mod Sydafrika: ”Omtrent sådan var situationen, da verden endnu en gang viste, hvor underligt den kan te sig, når den er i det hjørne. I USA slog demokrater og republikanere sig sammen og gjorde fælles sag med Palme og Gaddafi.” (s. 115).

Nombeko er ikke et traditionelt offer for de uretfærdigheder, som hun udsættes for, men fra begyndelsen en handlekraftig, opportunistisk, naiv og genial, lille pige, som tager sagen i egen hånd. ”Analfabeten der kunne regne” er trods emner som fundamentalisme, racisme og magtbalance en 'feel-good' roman med en universel fortælling om mennesket, der overskrider sin skæbne.