Jonas Jonasson
Foto: Hayoung Jeon/EPA/Ritzau Scanpix

Jonas Jonasson

cand.mag. Michael Møller, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Iben Andersen, 2014.
Top image group
Jonas Jonasson
Foto: Hayoung Jeon/EPA/Ritzau Scanpix
Main image
Jonasson, Jonas
Foto: Gabriella Corti / Modtryk

Indledning

”De, der kun siger noget, der passer, de er ikke værd at høre på”. Således afsluttede Jonas Jonassons morfar sine tryllebindende fortællinger til børnebørnene, og citatet kan næsten stå som et motto for Jonassons eget forfatterskab. Her tryllebinder Jonasson læseren med begivenhedsrige flugter fra plejehjem og sydafrikansk slum og ikke mindst en meget fiktiv og yderst humoristisk vinkel på det 20. århundredes historie.

Et sted mellem røverhistorie og historisk dannelsesroman skaber Jonasson ikke bare unikke, men underholdende, underfundige og morsomme fortællinger. Moderne eventyr som henvender sig til folk i alle aldre. 

 

55130442

Blå bog

Født: 1961 i Växjo, Sverige (som Pär-Ola Jonasson).

Uddannelse: Lingvist, journalist.

Debut: Hundraåringen som klev ut genom fönstret och försvann. Piratförlaget, 2009. Roman.

Litteraturpriser: Iris Ljudbokspris, 2010.

Seneste udgivelse:  Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget. Modtryk, 2018. (Hundraettåringen som tänkte att han tänkte för mycket, 2018). Oversætter: Lilian Kingo.

Inspiration: Arto Paasilinna, Milan Kundera, Frans G. Bengtsson.

Artikel type
voksne

Baggrund

“Og vist var der krig, det var der hele tiden. I så godt som hele verden endda, og sådan havde det været i flere år. Den var brudt ud, lige efter at lille Allan blev stikirenddreng på Nitroglycerin AB. Mens Allan pakkede sine æsker med dynamit, lyttede han til arbejdernes kommentarer til begivenhederne. Han undrede sig over, hvorfra de vidste så meget, men frem for alt undrede han sig over, at voksne mænd kunne lave så mange ulykker”.
“Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt”, s. 34.

Jonas Jonasson blev født i Växjö i Nordsverige i 1961 og døbt Pär-Ola Jonasson. Efter endte sprogstudier i Göteborg begyndte Jonasson at arbejde som journalist for avisen Smålandsposten efterfulgt af en årrække hos Expressen. Herefter startede Jonasson sit eget konsulentfirma og var senere med til at grundlægge mediegiganten OTW.

Efter tyve år i mediebranchen fik Jonasson et pludseligt sammenbrud og befandt sig med egne ord i en “evig tåge”. Han bestemte sig for at forlade de vante omgivelser og arbejdspladsen. Jonasson solgte hovedparten af sine ejendomme i Sverige og flyttede til den italiensktalende schweiziske by Ticino. I den forbindelse skiftede han også navn, da han blev noget træt af at blive kaldt ‘Parola’ af de italiensktalende sydschweizere, hvilket betyder ‘ord’ eller ‘udtryk’ på italiensk. 

Ifølge Jonasson har han altid drømt om at være forfatter. Før han påbegyndte sin lange journalistkarriere, så han kun dette hverv som et kort springbræt til en forfatterkarriere. Efter han var flyttet til Schweiz, genfandt Jonasson for alvor sine forfatterambitioner. Han genopdagede et næsten færdigt romanmanuskript og sendte det til en række venner, som alle var begejstrede. Dette manuskript – “Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt” – skulle blive til Jonassons succesfulde debutroman. En succes som dog ikke kom let til forfatteren.

Jonasson modtog afslag på afslag fra en lang række forlag, inden det svenske Piratförlaget endelig tilbød ham at udgive bogen i Sverige, endda efter kun at have læst halvdelen. Da bogen udkom blev den på det nærmeste forbigået af de svenske medier, men til trods herfor blev den en stor salgssucces.

“Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt” har rundet 300.000 solgte eksemplarer i Sverige og indtog i 2009 3.-pladsen over bedst sælgende bøger i Sverige. Samtidig er bogen på skrivende tidspunkt solgt til udgivelse i 15 lande, heraf fik den ved sin udgivelse i Danmark lutter gode anmeldelser.

Jonas Jonasson arbejder i øjeblikket på sin anden roman.

Den hundredårige som kravlede ud ad vinduet og forsvandt

“Apropos at miste humøret, så var det lige netop, hvad anklager Ranelid var ved at gøre. Her sad han og prøvede at få saglige oplysninger ud af en hundredårig, der påstod, at han havde mødt Franco, Truman, Mao Tse-tung og Churchill. Men anklager Ranelids mistede humør bekymrede ikke Allan. Tværtimod, faktisk. Så han snakkede videre.”
“Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt”, s. 324.

I den lange titel til Jonas Jonassons debutroman “Hundraåringen som klev ut genom fönstret och försvandt” fra 2009 (“Den hundredårige som kravlede ud ad vinduet og forsvandt”, 2010) findes faktisk allerede en beskrivelse af romanens handling.

Den svenske pensionist Allan Karlsson klatrer få timer før fejringen af sin 100 års fødselsdag ud af vinduet fra det plejehjem, hvor han er blevet installeret få måneder forinden. Romanen udfolder sig herefter i to fortællermæssige spor.

Dels hører man om den hundredåriges flugt gennem Sverige. Gennem en række tilfældigheder ender Allan Karlsson med en kuffert med mange millioner svenske kroner, mens han bliver forfulgt af både en gangsterbande og det svenske politi. Undervejs på denne rejse møder Allan en række sælsomme personer samt en elefant, som alle gør ham følgeskab på hans videre færd.

Bogens andet – og sidemæssigt mest fyldigt repræsenterede spor – handler om Allans historie gennem hans hundredårige liv. Bogens hovedperson er født i 1905, og hans livsforløb bliver derfor også en kronologisk gennemgang af det tyvende århundredes historie. Indledningsvis iagttager Allan Første Verdenskrig fra Sverige, mens han arbejder som stikirenddreng for sprængstofsfabrikanten Nitroglycerin AB. Her udvikler han et usædvanligt talent for at lave sprængfarlige kemiske cocktails, en evne som bliver afgørende for resten af hans livsforløb.

29988897

Allan Karlsson bliver i Jonassons fortælling langt mere end en passiv iagttager af det tyvende århundredes udvikling, men derimod en væsentlig aktør i stort set samtlige århundredets væsentlige historiske udviklinger. Han bliver i en ung alder forsøgsperson i den raceforskning, som senere danner grundlaget for Hitlers raceideologiske verdenskrig. Denne krig iagttager Allan fra USA, hvor han ved en tilfældighed leverer det afgørende element til udviklingen af atombomben. En viden som han ved endnu en tilfældighed kommer til at videregive til russerne under Den Kolde Krig. Og i de efterfølgende år formår Allan i en rolle som amerikansk agent i USA at udøve en afgørende rolle for det indbyrdes forhold mellem de to stormagter.

Således forbindes den moderne historie gradvist med Allan Karlsons egen. Allan når gennem sin gode forståelse af sprængstoffer blandt andet at kæmpe på begge sider af den spanske borgerkrig og Den Kolde Krig. Han oplever de omskiftelige år i Irans historie og ender med både at deltage i og afværge et attentatforsøg på Winston Churchill. Allan møder derfor også en række af den moderne histories hovedpersoner – ofte under indtagelse af drikkevarer. Franco, Stalin, Mao, tre amerikanske præsidenter og Albert Einsteins lidet intelligente halvbror hører til de skikkelser, hvis veje krydser den for offentligheden ukendte svenske sprængstofsekspert.

Ved at placere den politisk uinteresserede Allan Karlsson i den nyere histories brændpunkter får man et oprids af de ideologiske kampe, som har præget det tyvende århundrede. Netop fordi Allan ikke har nogen interesse i hverken kommunisme, fascisme eller kapitalisme, kan han gå fordomsfrit til en række af den moderne histories nøglepersoner.

“Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt” er en feel-good-roman, som samtidig leverer en ironisk kritik til de moderne ideologiske kampe. Få personer bliver fremstillet som decideret onde mennesker – de er mere ofre for de magtkampe, som i Allans optik fremstår tåbelige. Her bliver historiske skurke som Josef Stalin og Kim Jung Il (sidstnævnte græder som barn på Allans skød) fremstillet som temperamentsfulde og indskrænkede tåber, der i bund og grund ikke er værre end den forfærdelige plejehjemsforstander, mod hvem Allan udkæmper sin sidste store kamp i bogen.

Analfabeten der kunne regne

”Nå, hellere undvære noget, der mindede om kærlighed, inde bag forskningsanlæggets hegn end undvære livet uden for selvsamme hegn. Ellers ville hun aldrig komme tæt på andre levende væsener end ormene i den jord, hun blev begravet i.”
”Analfabeten der kunne regne”, s. 114.

Jonassons anden roman ”Analfabeten som kunde räkna” fra 2013 (”Analfabeten der kunne regne”, 2013) er skåret over samme skabelon som debuten: det er en eventyrlig skrøne med forbindelser til både svenske dagsaktualiteter og moderne verdenshistorie formidlet med finurlig snakkesalighed og munter ironi.

Hovedpersonen er Nombeko, som vokser op under apartheid i Sydafrikas største slumby, Soweto. Hendes fremtidsudsigter er håbløse, men hun har intet at miste, og med sit kæmpe talent for at regne, sin pragmatisme og sin frygtløshed bryder hun fri af slummen og mange år senere, som flersproget atomekspert, kommer hun til det demokratiske Sverige, hvor hun forelsker sig i den ene af to identiske tvillinger, der hjælper hende med at skille sig af med den atombombe, hun har fået på slæb.

50803406

En alvidende fortæller orkestrerer det sindrige plot, som drives frem af usandsynlige hændelser og karikerede figurer med mere eller mindre overblik, kynisme og fatteevne. Små detaljer og tilfældige sammentræf får enorme konsekvenser.

Måske for at understrege dens absurditet beskrives historisk vold og racisme i samme lette tone, som præger hele bogen: ”Treogtyve demonstranter døde temmelig omgående. Næste dag havde politiet udvidet sit argumentationsberedskab med helikoptere og kampvogne. Inden røgen havde lagt sig, var yderligere et par hundred menneskeliv gået tabt.” (s. 45), og Nombekos hårde udfordringer præsenteres med munter ironi: ”Alt det slap Nombeko for at opleve. Hun var jo af staten blevet gjort til slave og lod sig nu fragte hjem til sin nye herre.” (s. 45).

Romanen er en journalistisk parade af historiske facts og forklaringer præsenteret finurligt, næsten barnligt, som da vi får opridset handelsembargoen mod Sydafrika: ”Omtrent sådan var situationen, da verden endnu en gang viste, hvor underligt den kan te sig, når den er i det hjørne. I USA slog demokrater og republikanere sig sammen og gjorde fælles sag med Palme og Gaddafi.” (s. 115).

Nombeko er ikke et traditionelt offer for de uretfærdigheder, som hun udsættes for, men fra begyndelsen en handlekraftig, opportunistisk, naiv og genial, lille pige, som tager sagen i egen hånd. ”Analfabeten der kunne regne” er trods emner som fundamentalisme, racisme og magtbalance en 'feel-good' roman med en universel fortælling om mennesket, der overskrider sin skæbne.

 

 

Genrer og tematikker

Jonas Jonassons debutroman er en forunderlig og alternativ tour de force gennem det tyvende århundredes historie. Gennemsyret af en ironisk og ideologikritisk grundtone får man opremset den nyere histories væsentligste begivenheder og personligheder. Dermed har romanen et klart historisk sigte, om end i en yderst karikeret og tankevækkende udgave.

Samtidig fremviser romanen en ironisk samfundskritik af religiøs og ikke mindst politisk fanatisme i alle sine afskygninger. Selvom selv de mest berygtede historiske skikkelser ikke fremstår som personificeret ondskab i Jonassons roman, er forfatteren langt fra blind overfor den moderne histories grusomheder. Netop ved at placere en ideologisk ateist i midten af dette århundrede formår Jonasson at levere en unik og vedkommende kritik af mange af de tendenser, som har præget vores historie og stadig præger vores samfund i dag. Små kommentarer til nutidig fremmedfrygt og islamofobi sniger sig også ind i Jonassons fortælling og danner dermed usynlig bro til de grusomheder, det foregående århundrede har budt på.

Romanen giver desuden mindelser om den klassiske dannelsesroman. Den fungerer selv som en slags dobbelt dannelsesroman, hvor de to forskellige fortællermæssige spor beretter om den på en gang snusfornuftige og naive Allan Karlssons sælsomme evne til at snyde sig igennem alt fra dødsdomme til plejehjemsvinduer. Men hvor den klassiske dannelsesroman fortæller om, hvorledes hovedpersonen forandrer sig i takt med sine omgivelser, forbliver Allan Karlsson den samme åbensindede, godmodige person historien igennem, mens han forandrer livet for de mennesker, han omgås – både før og efter sin 100-årsdag.

Beslægtede forfatterskaber

Jonassons sære sammenblanding af røverhistorier og historisk dannelsesroman indskriver sig langt fra i nogen litterær skole. Den mest åbenlyse parallel befinder sig i filmens verden, hvor Forrest Gump-figuren i Robert Zemeckis film af samme navn kan minde meget om Jonassons godmodige hovedperson. Litterære eventyrere som Don Quijote og Baron von Münchhausen dukker også op i erindringen, men i stærk kontrast til disse er Allan Karlsson en beskeden personlighed, for hvem alt lykkes.

Jonassons meget underfundige og detaljerige fortællerstil kan samtidig minde om eksempelvis Günter Grass, Gabriel Garcia Marquez og Salman Rushdie. Hos disse finder man ligesom hos Jonasson ofte en lang udvikling, som kan spænde over et eller flere livsforløb – oftest med et væld af underfundige sidefortællinger indblandet. Det nærmest overnaturlige sammenrend af tilfældigheder, som romanen besidder, kan desuden minde om den magiske realisme hos de to sidstnævnte forfattere. I den forstand er Jonas Jonassons romaner et stykke svensk magisk realisme.

Der er noget meget svensk over Jonassons persongalleri: Hans hovedpersoner minder til tider om Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe. Ligesom det er tilfældet med Lindgrens rødhårede heltinde, undervurderer de fleste modstandere den undseelige, naive Allan og den lille Nombeko som dog begge viser sig at være lidt ud over det sædvanlige. På samme måde kan den sælsomme gruppe mennesker, Allan omgiver sig med efter sin flugt fra plejehjemmet, næsten minde om voksne udgaver af Lindgrens børn fra Bulderby.

Allan Karlsson kan samtidig minde om en svensk feel-good-version af Fyrst Mysjkin fra Fyodor Dostojevskijs “Idioten”. Ligesom Fyrst Mysjkin møder Allan Karlsson verden med et fordomsfrit og velmenende blik. Men i stærk kontrast til Fyrst Mysjkin, hvis godhjertede væsen bliver hans undergang, er det netop Allan Karlssons mangel på normale fordomme og overbevisninger, der gør ham vellidt blandt stort set alt og alle – fra kommunistiske ledere til amerikanske præsidenter. Hvis moralen i Dostojevskijs roman er, at et helt igennem velmenende menneske går til grunde i sumpen af menneskelig dårskab, bliver et sådant menneske en succesfuld rollemodel hos Jonasson.

 

Bibliografi

Romaner

Jonasson, Jonas:
Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt. Modtryk, 2010.(Hundraåringen som klev ut genom fönstret och försvann, 2009). Oversat af Anders Johansen.
Jonasson, Jonas:
Analfabeten der kunne regne. Modtryk, 2013. (Analfabeten som kunde räkna, 2013). Oversat af Jacob Jonia.
Jonasson, Jonas:
Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to). Modtryk, 2015. (Mördar-Anders och hans vänner, 2015). Oversat af Anders Johansen.
Jonasson, Jonas: Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget. Modtryk, 2018. (Hundraettåringen som tänkte att han tänkte för mycket, 2018). Oversætter: Lilian Kingo.

Om Jonas Jonasson

Her kan man finde en kort introduktion til forfatteren og information om debutromanen.
Man kan finde yderligere information hos Jonassons svenske forlag.

Søgning på bibliotek.dk

Emnesøgning på Jonas Jonasson

Kilder citeret i portrættet

Interview

Piratförlaget:
“Da morbror Hans sagde, at “Jeg har læst værre bras end det”, forstod jeg, at bogen var lykkedes”. Interview med Jonas Jonasson fra www.modtryk.dk, 2009.