Mordet på Halland

Citat
”Åh!” sagde jeg. Nu havde jeg sagt Åh otte gange, det kunne ikke blive ved. Det var for lidt. Det hjalp i al fald ikke. Måske skulle jeg anskaffe mig et dyr. Måske skulle jeg flytte. Ja, jeg skulle flytte. Nej, jeg ville have et dyr, en kat. Grå. Nej, jeg kunne slet ikke lide dyr.”
”Mordet på Halland” s. 160.

I Pia Juuls roman ”Mordet på Halland” fra 2009 vågner hovedpersonen en dag op til beskeden om, at hendes mand er blevet skudt. I bogen finder man både dette mystiske dødsfald, en mordefterforskning, en hverdagsrealistisk skildring af hovedpersonerne samt afsløringer af dobbeltliv og godt skjulte hemmeligheder hos romanens figurer. Man kunne derfor forledes til at tro, at Juul med denne bog har kastet sig over krimigenren. Men på trods af bogens titel og dens mange krimielementer er der langt fra tale om en kriminalhistorie i traditionel forstand. Som forfatteren selv siger det: ”Der bør heller ikke stå krimi på bogen, for så er der nogen, der bliver sure. Så forventer man, at der er tale om en krimi, og det kan da godt være, at der står krimi på enkelte bøger, der er lige så åndssvage som min, men ét mord gør jo ingen krimi. Der skal en løsning til, og forbryderen skal også både findes og straffes”. (Carsten Andersen: “En digter i mordhumør”. Politiken, 2009-04-15). 

27702821

Der er da også tale om en noget upålidelig jeg-fortæller i Juuls roman og en drillende tendens til at lege kispus med læseren gennem hele bogen, som ikke bevæger sig hen imod en klassisk afslutning, hvor forbrydelsen opklares og alle tråde redes ud. ”Her handler det nemlig snarere om formørkelse end opklaring”, som det hedder i en anmeldelse (Bue Peiter Peitersen: Snydt!.Litteraturnu.dk). Krimiens overskuelighed blandes med det uoverskuelige livs elementer af fortrængninger, overspringshandlinger og skjulte dagsordner. Som altid hos Pia Juul drejer det sig også om at opfange de sproglige vendinger og nuancer, som gengiver det, der sker med og mellem personerne. Hør blot denne ordveksling, der også indeholder den blanding af humor og melankoli, der kendetegner hele forfatterskabet: “Gæsten så utilpas ud, måske trængte han til at ryge. “Og så er der det med hunden”, sagde han. “Er den der endnu?” “Ja, jeg er ikke meget for det, men jeg har da luftet den“. “Så har han da ikke mødt en dame”, sagde jeg. “Han passer jo hund”. “Ja, det gør han så ikke”, sagde Gæsten. (“Mordet på Halland”, s. 101-102). 

Før hvert kapitel har Pia Juul placeret et citat – af alt fra Peter Seeberg til Montaigne og Charles Dickens. Hvert citat hænger mere eller mindre tydeligt sammen med det, der foregår i det efterfølgende kapitel. Som Juul selv forklarer det: ”Per Højholt skrev engang om en af mine bøger, at jeg rager alle mulige og umulige citater til mig. Det havde jeg ikke tænkt på. Det er en række mottoagtige ting, som jeg synes er sjove. Jeg har skrevet bogen ud fra en række citater, der har været der hele tiden, tilrettelagt bogen efter dem, har skrevet noget, som havde noget med dem at gøre”. (Peter Nielsen. “Med forkærlighed for mord”. Information, 2009-04-16). 

I 2009 medvirkede Pia Juul også i en antologi med moderne danske lægenoveller sammen med blandt andre Pablo Llambias og Lars Frost. Bogen har titlen ”Hun var følelsesløs fra fødder og nedefter” og er udgivet på FADL’s forlag.