Kongens Fald er kulminationen på ungdomsdigtningen, men rækker med sine historiske og mytologiske spor også fremad i forfatterskabet. Som overgangsværker kan de to Amerika-romaner, Madame D´Ora (1904) og Hjulet (1905), anskues.
De har sammenfaldende persongallerier og i det ydre formuleret som pasticher på kriminalgenren, i det indre som afsøgningen af livsformer og udviklingstrin i den ny verden. Jensen ville selv have udgivet dem under den fælles titel, The Missing Link, men fik aldrig virkeliggjort ideen på grund af lave oplagstal.
En anden central side af Jensens virke er hans journalistik, hvoraf store dele siden er udkommet i bogform. Den gotiske Renaissance (1901) består af en samling artikler fra Spanien (1898), hvortil Jensen blev sendt som korrespondent under Cubakrigen, og fra verdensudstillingen i Paris (1900).
I artiklerne udvikler han en grundmodsætning mellem den romanske kultur og den nordeuropæiske, gotiske kultur. Artiklerne munder ud i en entusiastisk hyldest til goterne, den engelsk-amerikanske industrikultur, hvis nøgleord er videnskab, teknik, handlekraft og klarhed.
Rejserne blev for ham gennembruddet til en ny saglighed, og nygotikken kom til at udgøre et æstetisk program for Jensen selv:
" Se! siger jeg, se i Fornuftens og Rimelighedens Navn. Se den Dag i Dag, hvad der er, altsammen og ikke mere! Opsøg enhver Ting, at du ikke siden skal krympe dig i Smærte over at undvære - at du ikke skal dø halvfærdig. Se! ellers vil du komme til at dø rasende og gal af Længsel efter, hvad du forsømte."
Citatet er karakteristisk for det perspektivskift, der sker mellem det tidlige og det modne forfatterskab. Bestræbelsen går nu på at være udadvendt og åben over for den konkrete virkelighed, mens han siger fra over for den dekadente selviagttagelse.
Derfor er det naturligt, at Jensen lægger afstand til det fortænkte i Nietzsches forfatterskab og i stedet foretrækker evolutionsfilosofien hos Darwin og Walt Whitmans stærke prosadigte fremfor den samtidige symbolisme.