Med “ Den lukkede bog ” tager Jette A. Kaarsbøl fat på en af de vigtigste perioder i dansk åndsliv og selvforståelse, nemlig 1870’erne og 80’erne, som er blevet kaldt “det moderne gennembrud”, og som da også i manges bevidsthed danner rammen om det moderne Danmarks fødsel. Det er samtidig en meget omdiskuteret periode, hvis centrale figurer og synspunkter er blevet målt og vejet utallige gange, og ofte - især i den politisk højreorienterede del af Danmark - er blevet fundet for lette. Også Jette A. Kaarsbøl melder sig med “Den lukkede bog” i koret af skeptikere, men romanen er først og fremmest et forsøg på at tegne et nuanceret billede af tiden, ikke mindst i kraft af, at den lægger en kvindes synsvinkel på det moderne gennembruds personer og ideer.
24882322
Den centrale figur i dette gennembrud var litteraturforskeren, samfundsdebattøren og kulturkritikeren Georg Brandes, som også indtager en vigtig rolle i “Den lukkede bog”. Med udgangspunkt i sine berømte forelæsninger “Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur”, der påbegyndtes i 1871, så Brandes det som sin store opgave at vække Danmark af en åndelig tornerosesøvn. Forelæsningerne handlede kort fortalt om, hvad europæisk litteratur og åndsliv havde frembragt af skelsættende og revolutionære tanker op gennem det 19. århundrede. Brandes’ benhårde pointe var, at ingen af dem synes at have gjort det mindste indtryk i Danmark, hvor kunsten kun beskæftigede sig med uvæsentlige og ufarlige emner.
“Hovedstrømninger” var en kæmpe inspirationskilde for mange af tidens kunstnere, og resulterede på længere sigt i nogle af dansk litteraturs vigtigste litterære værker, blandt hvilke primært I. P. Jacobsens og Henrik Pontoppidans noveller og romaner er de berømteste. Men Brandes’ kritik begrænsede sig ikke til litteraturen. Hele samfundet skulle laves om! Et af de vigtigste punkter på dagsordenen var kvinders manglende frihed i ægteskabet og i samfundet som helhed, og det er først og fremmest dette aspekt af det moderne gennembrud, som forfatteren tager under behandling i “Den lukkede bog”.
Hun skildrer i sin roman et ægteskab i inderkredsen omkring Brandes, et ægteskab, som udadtil er en hyldest til den frihed, der er idealet i hele det moderne gennembrud, men som indadtil er et spind af løgn, fortielser og undertrykt seksualitet. Ægteskabet mellem kvindelægen Frederik Faber og den smukke, men forsagte Frederikke Leuenbech, fungerer samtidig som spejl for periodens stemning af opbrud, fordi deres omgangskreds og familie tæller både “fritænkerne” og dem, som blot ønsker, at alt skal blive ved det gamle, og som krampagtigt holder fast ved de gamle dyder.