Baggrund

Citat
”Tommy var også foreningens træner, han havde forstand på fodbold fra dengang han sejlede for englænderne under den første verdenskrig. Og så havde han en blå uniform som han havde fået som gældspant af en drukfældig trompetist to år tidligere. Trompeten, gammel og bulet, var også fulgt med. Efter aftensmad tre aftener om ugen tog Tommy den blå hornorkesteruniform på med skulderkvaster og gyldne knapper, stillede sig op midt i kvarteret og blæste i trompeten, så vidste drengene at nu var der Kaura-træning og stimlede sammen omkring ham.
”Djævleøen”, s. 58.

Einar Kárason er født og opvokset i Reykjavik og bor i dag i byen med sin kone og deres fire døtre.

Efter gymnasiet, som Kárason gik ud af i 1975, studerede han litteratur på Islands Universitet indtil 1978. Sideløbende med sine studier havde Kárason en lang række forskellige jobs, og siden slutningen af 1970’erne har han levet som forfatter.

Kárason har i løbet af sin forfatterkarriere siddet i utallige litteraturråd og -udvalg og har siden 1985 været bestyrelsesmedlem i Reykjaviks internationale litteraturfestival, Bókmenntahátíð. Inden sin debut i 1981 havde Kárason i nogle år publiceret digte i forskellige tidsskrifter.

Einar Kárason fik sit store gennembrud med trilogien ”Djævleøen”, ”Guldøen” og ”Lykkens land”, som alle er blandt de største succeser i moderne islandsk litteratur. Trilogien er en burlesk beretning om det groteske liv i den amerikanske barakby i Reykjavik. Bøgerne har solgt 70 000 eksemplarer på Island, og filmversionen fra 1997 var en international succes.

Einar Kárason ser efter eget udsagn sig selv som én, der absolut må skrive: ”Vi ser det hver gang kritikerne jubler: Endelig kommer der en forfatter som kan fortælle en god historie. Jeg oplever mig selv som epiker, det er min erhvervstitel: epiker. Jeg kan også godt lide det engelske ord novellist. Og grafoman, mennesket som bliver nødt til at skrive.” (Arne Dvergsdal: ”Fortellingens mestere”. Dagbladet, 2005-04-16).