Raseri

Citat
”Til ceremonien her på Breidabolstad kom Gissur sydfra med sine tre sønner og sin hustru Groa, der udstråler ynde og elskelighed, og Sturla kom med sin purunge datter og sin hustru, Stadarholl-slægtens store pryd, Helga Thordardottir, og derudover nogle udvalgte venner, som for eksempel Hrafn Oddson fra Sturlunge-familien, som bekendt Gissurs svorne fjende gennem længere tid."
”Raseri”, s. 97.

I sin seneste roman ”Ofsi” fra 2008 (”Raseri”, 2011) tager Einar Kárason sagastoffet, som var udgangspunktet for ”Fjendemøde”, op igen. De voldsomme beretninger fra den såkaldte Sturlungesaga danner også i denne roman baggrund for fortællingen. En række dramatiske begivenheder udspiller sig omkring repræsentanterne fra to rivaliserende slægter: Gissur Thorvaldsson fra Haukadal og Sturla Thordarson og Hrafn Oddsson fra Sturlungefamilien.

Romanen foregår i årene efter 1250, hvor Gissur lige er kommet hjem efter seks år i Norge hos kong Hakon. Den norske konge sender med Gissur en anmodning til det islandske folk om at underkaste sig norsk overherredømme mod, at Norge sikrede det krigshærgede land ro og stabilitet. Gissur ønsker fred og tilgivelse, og mod alle odds lykkes det ham at overbevise sine rivaler om en fælles indsats for et mere fredeligt Island efter 40 års blodig borgerkrig, den såkaldte Sturlungetid. Efter en indledende optegnelse af den historiske baggrund og slægternes indbyrdes kampe, spidser fortællingen til op mod det naturlige højdepunkt: et forsoningens bryllup mellem to unge mennesker fra hver sin slægt. Nu skal freden besegles i kød og blod. Det er dog ikke lykkedes Gissur at få has med al den personlige vrede, hævntørst og jalousi, der hersker blandt egnens folk, så det lykkelige bryllup ender i en fatal mordbrand, Branden på Flugumýri i 1253.

28624069

Einar Kárason bruger en mindre kendt del af Sturlungesagaen som forlæg for sin roman, og mens han er tro mod begivenhederne, fører han ved sin fortælleteknik læseren ind i hovedet på karaktererne, hvad der har været uhørt i de originale sagaer. I stedet for at beskrive karaktererne ud fra deres handlinger, kommer de i ”Raseri” selv til orde i indre monologer. Synsvinklen skifter mellem romanfigurerne, og de dramatiske begivenheder bliver på den måde fortalt fra flere sider. I modsætning til sagaerne, hvor kun magtfulde stormænd fik plads, får også kvinder og tyende her stemme.

Som vidnesbyrd om en historisk periode får læseren et indblik i sagatidens Island, hvor hævn og ære har været altdominerende faktorer.