I de knap ti år fra Khemiris roman ”Montecore” til at hans næste længere roman ”Allt jag inte minns”, (”Alt det jeg ikke husker”, 2016) udkom i 2015, har han primært koncentreret sig om drama.
Khemiris arbejde med dramatekster fornægter sig ikke i ”Alt det jeg ikke husker”, der handler om den unge Samuel, der er død i en bilulykke. En journalist bestemmer sig for at afdække Samuels død gennem at interviewe Samuels venner. Igennem korte monologer giver journalisten stemme til den småkriminelle bedsteven Vandad, kunstnerveninden Panteren og ekskæresten Laide samt til mere eller mindre villige vidner som Samuels mor, naboen og mormoderens plejepersonale. Til sammen danner de et kor af stemmer og vidneberetninger, som på grund af talesprogsstilen og monologformen har en del tilfælles med dramagenren.
Som titlen antyder, er koret af stemmer ikke helt enige om, hvem Samuel var. Var hans død egentlig en ulykke eller var det i virkeligheden selvmord? Endnu mere forvirrende bliver det, da journalisten afslører sin interesse i fortællingen, han sørger over E, og det bliver tydeligt for læseren, at ikke engang journalistens fremstilling af Samuel er neutral, også han blander sine private minder sammen med Samuels.
52312760
Khemiri har fortalt, at han skrev romanen efter selv at have mistet en række personer, der stod ham nære. Pludselig stod han alene med alle disse minder, som de havde delt. Khemiri oplevede mindernes skrøbelighed, og han begyndte samtidig at spørge til, hvad skriften egentlig skal bruges til. Den lyver jo også. Omvendt havde han fået den erfaring fra sin kronik ”Bästa Beatrice”, der beskrev hans oplevelser med racisme i Sverige, at private minder sat i en større kontekst kan have stor styrke: ”Det var ting, som jeg ikke ville fortælle om før, fordi jeg følte, at de var for ubetydelige, og at andre mennesker oplever langt værre ting. Men det blev meget tydeligt for mig, at en større historie om struktur gemmer sig i små hverdagsoplevelser …” (Birgitte Rahbek: Engang havde svenskere blå øjne og lyst hår, men sådan er det ikke længere. Berlingske Tidende, 2016-04-07).
På den måde handler ”Alt det jeg ikke husker” om skriftens dobbelthed, på den ene side er den løgnagtig som minderne, og på den anden side bærer den vidnesbyrd om vores fælles liv.