Ligesom i Jonas Hassen Khemiris debut tager “Montecore – en unik tiger” fra 2006 udgangspunkt i forholdet mellem en far og en søn. Faderen er fra Tunesien men flytter til Sverige, da han møder den svenske kvinde Pernilla. Romanen følger familiens liv i Sverige fra de glade og indvandrervenlige 70’ere og ind i de dystre 90’erne, hvor et fremmedfjendsk Sverige lukker sig mere og mere om sig selv. Ligesom i “Et øje rødt” er det faderfiguren, der gerne vil integreres, mens sønnen omvendt søger mod sine arabiske rødder, hvilket fører til et konfronterende forhold mellem far og søn.
Romanen har et selvbiografisk spor, dels deler hovedpersonen i romanen flere personlige fakta med forfatteren til romanen, for eksempel navn, familie, erhverv og etnisk tilhørsforhold, dels diskuteres modtagelsen af “Et øje rødt” undervejs i romanen. Selv siger Khemiri om de mange sammenfald mellem sig selv og sin romanfigur: “Hvorfor hedder hovedpersonen det samme som jeg? Enten er alt, hvad der står i bogen sandt, altså alt, eller også har jeg forsøgt at lokke folk til at tro, at alt, hvad der står i bogen, er sandt. Jeg synes, det er sjovt at minde folk om, at man ikke kan stole på navne, navne er upålidelige i alle ordets betydninger.” (Synne Rifbjerg: “Tungen lige i munden”. Interview i Weekendavisen, 2007-10-12).
26943663
Jonas Hassen Khemiri forsøger altså at skabe en usikkerhed omkring tekstens troværdighed. Det spejles i selve opbygningen af romanen, der består af en mailudveksling mellem Kadir, som foregiver at være faderens gamle ven og Jonas. Kadir vil have Jonas til at skrive en biografi om faderen og han udstikker retningslinjer for, hvad kapitlerne skal handle om. Jonas følger anvisningerne, men kritiseres ofte af Kadir for at have husket forkert. En gennemgående pointe i romanen er, at der er lige så mange versioner af en historie, som der er øjne, der ser.
Ved at stille spørgsmål til tekstens og dermed ved historiens troværdighed får Khemiri samtidig sat spørgsmålstegn ved de fortællinger, vi har om hinanden. Kan man for eksempel som indvandrer få lov til at definere sin identitet udenom de faste forestillinger, vi har om indvandrere som gruppe, spørger Khemiri: “Den eksotiske tilgang er altid vilkåret. Vi vil gerne have indvandreren så længe han spiller på sin banjo og opfylder vores billede af, hvem han skal være ... minoritetskulturer tillades ikke på samme måde som mainstreamkulturen at oprette fiktive universer. ... perkeren skal være ægte, men perkeren kan aldrig være skønlitterær.” (Björn af Kleen: Hassen Khemiri vill uppfinna sig själv. Interview i Sydsvenskan, 2006-02-04).
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Montecore - en unik tiger"