Bål, barrikader og et liv fyldt med kærlighed og fællesskab. Peter Øvig Knudsens bog ”BZ. Du har ikke en chance - tag den. Et familiedrama” (2016) beskriver livet som BZ'er i 1980'ernes Danmark. Livet med fællesmøder, fællesspisning og protester blomstrede op i en sort tid med kold krig og ungdomsarbejdsløshed. Det er en tid, som ifølge Øvig Knudsen er ved at sive ud af den kollektive bevidsthed, hvilket har bidraget til hans motivation til at skrive bogen. Han flirtede selv med bevægelsen som ung, og tankerne om at skrive en bog om BZ dukkede blandt andet op under hans arbejde med Blekingegadebanden, som flere medlemmer af BZ ifølge politiets arkivmateriale havde opsøgt i fængslet.
I ”BZ” tager Øvig Knudsen læseren med i sit graverarbejde for at forstå BZ-bevægelsen og dissekerer mails, facebooktråde, politi- og PET-rapporter, bøger og dokumentarfilm samt cirka 100 tidligere BZ'eres beretninger, omend centrale figurer ikke medvirker.
52652154
”BZ” er delt op i et dokumentarisk spor og et nutidsspor, hvor forfatteren, der undervejs er ved at give op flere gange, fokuserer på den store modstand, projektet har mødt. Modstanden kommer fra tidligere BZ'ere, som er bekymrede for, at bogen kun bliver underholdning for borgerskabet, og BZ'erne er skeptiske for Øvigs metoder og at få lagt en radikaliseringsvinkel ned over sig, skriver Øvig.
Det dokumentariske spor starter med besættelsen af rugbrødsfabrikken Rutana på Nørrebro i efteråret 1981. Bogen gennemgår BZ'ernes aktiviteter op gennem firserne, hvor kreativitet, fællesskab og kampen for retten til at bo i frie kollektiver er afgørende. Samtidig beretter flere om eskalerende politivold, og unge helt ned til 14 år smager på både politistave og tåregas. ”At få tæv skaber modstand”, som BZ'eren Erik Sjón formulerer det på side 79. Et eksempel på volden er gadekampene i Ryesgade i 1986, som er præget af raidhuer, barrikader, molotovcocktails og slangebøsser, der kan skyde med brosten.
Ifølge flere kilder, Øvig har talt med, blev BZ-bevægelsen mere og mere sort og autonom, og kreativiteten sivede fra bevægelsen, mener BZ'er Claus Hansen. Nogle var inspireret af den venstreekstremistiske terrororganisation RAF. Alt det medfører traumer for de unge BZ'ere. Nosserne sad helt oppe i maven af angst, som BZ'er Jannik Grage siger i bogen.