Vosne-Romanée fra Mongeard-Mugneret 2005 smagte af skovbund efter sommerregn og røde bær og blev ved at åbne nye lysninger.
”Den kan godt noget, ikke?” sagde Carsten Siebe.
”Den går i armene,” sagde Magne.”
Martin Kongstads roman ”Kokken der holdt op med at rødme” fra 2018 indledes med forord af den fra forfatterskabet kendte Mikkel Vallin, der vil fortælle om kokken Magne Oldenbergs opstigning og fald.
Vi er i København i 2015, Magne arbejder som souschef i sin fars restaurant Chez Ivan, der kører et traditionelt fransk køkken. Faderen Ivan Oldenberg er et klassisk selvoptaget kokkeego, der aldrig har anerkendt sin søn eller set hans åbenlyse talent for moderne gastronomi. Da Magne forelsker sig i den driftige og indtagende Madeleine, bliver han indfanget af hendes ambitioner og økonomiske bagland og åbner snart restaurant i eget navn med det klare mål at få en Michelinstjerne inden for et år. Restaurant Oldenberg er vegetarisk og bliver et centralt samlingspunkt for en inderkreds af attraktive københavnere, og både penge og gæster vælter ind. I takt med, at successen vokser, forvandler Magne sig til den nedladende, skrigende kok, han har forsvoret at blive. En af de kokke, der driver elever og ansatte ud i desperation. Penge, succes og karriere gør langsomt indhug på hans moral og loyalitet, og da investoren Phine slynger sine lange ben omkring ham, slipper han helt.
55117942
Romanen tager læseren med ind i de mest innovative køkkener. Der er sidelange gengivelser af rehydrering, fremstilling af græskarlæder, opbygning af menuer og gennemgang af ingredienser, og både fagsprog og kokkejargon er detaljeret. Kokkemiljøet fremstilles råt, sexistisk og gennemalkoholiseret, men der er altid en gammel kollega klar til at redde ens røv, når køkkenet ikke kan følge med. Når Ivan skal have et ”fornuftigt glas” med fredagspigerne, er det ikke en rødvin fra Kvicklys tilbudshylde, forstår man.
Inger Christensens sonetkrans ”Sommerfugledalen” er et tilbagevendende spor: Magne lytter til digtet om morgenen, og dets farver, klang og rytme siver ind i hans vegetarkøkken som en sart kontrast til tonen blandt kokkene. Dragende mennesker inden for musik, mode, kunst og gastronomi befrugter hinandens fagområder med deres lækre nærvær, og der er et hårfint skel mellem at være inde og ude. Bag den flotte overflade lurer ensomheden og frygten for at falde igennem: bag høaske, ufiltreret naturvin og morkelfars bor længslen efter at blive anerkendt. Magt og succes korrumperer, og man skal huske at passe på den fine kærlighed, når den en sjælden gang opstår, synes romanen at sige.