Ensomhed spiller en markant rolle i Anita Krumbachs foreløbige forfatterskab. HBegge hendes bøger ”Natdyr” og ”Et mærkeligt skib” skildrer for eksempel drenge, der er alene, enten fordi de skiller sig ud som Jim, eller fordi de ikke har lært, hvordan man elsker og bliver elsket, ligesom Elo. De oplever en form for omsorgssvigt, der er svær at opdage, fordi de rent praktisk ikke mangler noget.
Anita Kraumbach fortæller: “Det hele ser så rigtigt ud på overfladen, men det betyder ikke, at et barn føler sig elsket. Mange børn føler sig ikke mødt af de voksne. Sådan er det hos Elo. Hans far sørger for, at han laver sine lektier og spiser sin aftensmad. Faren føler derfor, han har gjort sin pligt som forælder, men han ser ikke sin søns følelsesmæssige behov.” (Mirian Due Steffensen: Når far lugter af klor. Information.dk, 2010-04-08). Både Jim og Elo er enspændere, men de ønsker at høre til, at være en del af de liv alle andre lever. For Elo gælder det, at hans længsel driver ham ud i en situation, han ikke kan kontrollere, og som ligeså godt kunne ende tragisk.
Et andet hovedtema i forfatterskabet er tab. Det gælder Aksel i ”Røv og gulvsand” og Elo i ”Et mærkeligt skib”, hvis mødre begge har efterladt dem hos fædre, der er ude af stand til at tage sig af dem, og det gælder for Solvej i ”Hvis Cilla kunne se mig nu” og Jim i ”Natdyr”, der har begge mistet en søster og en mor.deres mødre, Elos er rejst og Jims er død, og Fælles for dem alle er, at de oplever et tomrum i deres liv, og at dette tomrumtomrummet i drengene dominerer fortællingerne. I ”Et mærkeligt skib” er det meget tydeligt, at Elo prøver at finde en erstatning for den fraværende mor, mens Jim i ”Natdyr” mangler at bearbejde sin sorg over moderens død.
Det at miste spiller en vigtig rolle i forhold til selve skriveprocessen for Anita Krumbach, der benytter tabet til at komme i følelsesmæssig kontakt med sine karakterer: ”Tabet er et grundvilkår i mine historier, tror jeg. Hvis ikke jeg selv bliver følelsesmæssigt berørt af det jeg skriver, tror jeg ikke jeg kunne vedblive at interessere mig for mine karakterer. Hidtil har jeg skrevet temmelig triste bøger, men jeg håber med tiden at kunne forbinde det tragiske med det komiske. Det synes jeg er en stor bedrift at kunne. Der er masser af gode bøger om kernefamilier i parcelhuse med problemer i mindre målestok end dem i mine bøger, men det er bare ikke mig at skrive på den måde.” (Maria Eriksen Britt: Anita Krumbach: Der kan siges store sandheder i mødet mellem humor og sorg. Fortaellingen.dk, 2010-06).
FSprogligt er det vanskeligt at sammenligne ”Et mærkeligt skib” og ”Natdyr”, da sidstnævnte er udgivet som en læs-let bog. Men fælles for Anita Krumbachs bøger er, at de begge beskriver indre følelsesmæssige tilstande så levende, at læseren oplever sammen med hovedpersonerne. Det er f.eks. let at genkende følelsen af, at kroppen kan ”trække sig sammen”, eller at man er så ked af det, at man ”forsvinder”. Og netop det at kunne genkende sig selv i det skrevne, at kunne identificere sig med karaktererne og det de føler og oplever, er noget Anita Krumbach forbinder med god litteratur ” …gode bøger [er] dem, hvor børn kan spejle sig og blive lidt klogere på sig selv!” (Maria Eriksen Britt: Anita Krumbach: Der kan siges store sandheder i mødet mellem humor og sorg. Fortaellingen.dk, 2010-06).