Selv siger Anita Krumbach, at inspirationen til Elo stammer fra et personligt møde med et forsømt barn: ”Jeg arbejdede engang på et fritidshjem, hvor der var denne her dreng, som tit blev hentet lidt for sent, og som havde for små gummistøvler på. Han havde mange kvaliteter, men ikke overskud til at udvikle sine evner, fordi han manglede omsorg […] Det var uendeligt trist. Det satte tanker i gang hos mig om alle de menneskelige ressourcer, der går til spilde hos børn, der vokser op under dårlige forhold.” (Mirian Due Steffensen: Når far lugter af klor. Information.dk, 2010-04-08).
I Anita Krumbachs skildring af sårede børn anes også spor til andre forfattere. Elo deler f.eks. mange karaktertræk med drengene fra Bjarne Reuters forfatterskab. Der er Sten fra ”Zappa”, der higer efter sine forældres opmærksomhed i en grad, så han bliver destruktiv. Blandt andet sørger han for, at moren bliver forbrændt af en højfjeldssol, og han bryder ind i farens hus sammen med sine venner. Der er Buster, der flagrer omkring, og både er en stakkel, men samtidig et meget rummeligt og elskeligt barn. Han bliver ukueligt ved og ved, selvom han ofte oplever afvisninger og nederlag. Og endelig er der ensomme Hodder, der har mistet sin mor, og savner sin natarbejdende far. Til forskel fra Krumbachs realistiske univers er historien om Hodder fyldt med fantastiske elementer, blandt andet får Hodder af en fe den mission at frelse verden. Men i virkeligheden skal Hodder frelse sig selv ved at bryde sin ensomhed og få en ven.
Fra forfatter og illustrator Dorte Karrebæk kan nævnes ”Pigen der var go’ til mange ting”, der handler om en pige, der må passe på sine forældre, fordi de hverken kan passe på deres barn eller sig selv. Hun mangler ligesom Elo følelsesmæssig omsorg og skynder sig som konsekvens at vokse op, så hun kan komme væk.