Slægters gang - fortællinger fra et glemt land

Citat
”Efter vores opfattelse kan Sigurd Bohre desuden bidrage til at forklare enkelte underbelyste træk ved nogle af Long-dynastiets grundlæggere, idet han er en tidlig talsmand for de socialdemokratiske idealer, de værdier, som, uden at man altid var klar over det, var Norges vigtigste bidrag til samtalen om staten, ideer, som siden blev videreudviklet til de styreformer, vi nu nyder godt af i Den Kinesiske Føderation.”

”Slægters gang”, s. 105.

I 2015 udgav Jan Kjærstad det omfangsrige slægtsværk ”Slekters gang” (”Slægters gang”, 2016), der fortæller den vidt forgrenede historie om den betydningsfulde, norske Bohre-slægt. Med tråde tilbage til bedsteforældre og frem til oldebørn står den fremsynede palæontolog Rita Bohre centralt i fortællingen som et referencepunkt for hele slægten.

Rammefortællingen er sat i et fremtidigt Kina, hvor tre kvindelige videnskabsmænd benytter metoden ”fiktionaliseret historie” til at fortælle om en slægt, et land og en depraveret vestlig kultur. Metoden bygger på ”den såkaldte roman”, en nu uddød genre, og de tror på, at fortællinger rummer ”en kraft til at kunne forklare det, der ellers ikke kan forstås” (s. 8).

I lange kapitler uden indbyrdes kronologi fortæller de om slægtens hittepåsomme kvinder og selvoptagede og lidt hjælpeløse mænd. Om guitaristen Bård, der bliver stor musiker i USA, om Maud, der rejser ned ad Congofloden for at glemme sin fortid og Sindre, der elsker skihop lige så meget som han hader den norske velfærdsstat. Og ikke mindst om Rita, der elsker persisk lyrik og bevidsthedsudvidende samtaler og som efterlod sig noter til sit storværk om stolte og selvstændige kvinder, Femina erecta.

52347556

Passagerne emmer af den særlige tid og kultur, de skriver sig ind i, og således ridses centrale begivenheder i Norges 20. århundrede op: Ritas sønner Harald og Sigurd dør i forbindelse med Anden Verdenskrig, Sindre er ansat i Hydro, da de opdager det første oliefelt, Laila og Kaja drømmer om at kysse kronprins Harald til et bal i 1959 osv. Indlejret i de forskellige stemmer er bredsider mod norsk litteraturkritik og -teori, mod generel grå åndløshed og den kortsigtede, profitorienterede tanke, der vægtede olieeventyr over grøn vækst. Som tidligere i forfatterskabet er tilfældet også her et centralt begreb, når man skal forstå et livs udvikling.

”Slægters gang” italesætter, ganske lige som Jonas Wergeland-trilogien, hvordan man fortæller et menneske. Hvor mange versioner findes der af et menneske og hvem har retten til at fortælle et andet menneskes historie? Det er et konkret spørgsmål i denne bog, der bygger på mere eller mindre pålidelige kilder fra et andet årtusinde i en anden ende af verden.