Handlingen i Jens Lapidus debutroman “Snabba Cash” fra 2006 (“Cash”, 2008.) har tre spor med hver sin forbryder som hovedperson.
Jorge er halvt chilener. Han sidder inde for narkokriminalitet i det næsten flugtsikre fængsel Österåker. Han er et dydsmønster, som udviser interesse for fængslets og den lokale egns historie. Han er så interesseret, at han får ledsaget udgang til Stadsbiblioteket, hvor han studerer geodætiske kort og luftfotografier af området omkring fængslet og køber nye løbesko. Nogle dage senere er han Legendariske Jorge, en af de få, som har forceret den syv meter høje mur og er sluppet væk. Jorge havde fået nok. Men jorden brænder under ham. Han mangler cash, han mangler et opholdssted. Han er paranoid.
27658156
Tingene kører heller ikke for serberen Mrado. Han styrer afpresningen af byens restaurationer og natklubber for den jugoslaviske mafia. Han har er solidt netværk. Han er konge af Fitness Centeret, et samlingssted for overtatoverede kæmper, som sludrer om biler og chicks og anabolske steroider i pauserne mellem passene. Men chefen Radovan er ikke tilfreds. Han stoler ikke på ham.
Johan Westlund, kaldet JW, er opvokset i provinsen. Han læser økonomi i Stockholm. Han hænger ud med en flok rigmandssønner på de dyre klubber på Stureplan. Han bliver den, som skaffer kokainen. Han bliver gruppens pusher. Han arbejder for overpusheren Abdulkarim. Han avancerer. Han bliver selv overpusher med småpushere under sig. Han dater den smukkeste jetset chick på Stureplan. Han lever livet deluxe. Samtidig kører han sin egen undersøgelse. Hans søster er forsvundet og har været det i et par år. Det eneste, han ved, er, at hun havde fundet sig en fyr med en gul Ferrari.
En kæmpe narkoladning er på vej ind i landet. Mrado, Jorge og JWs skæbner flettes sammen i et frodigt tableau af en svensk underverden i opbrud. Jugoerne er på toppen. Men presset fra HA, Bandidos, albanerne og fraktioner af skinheads og nynazister stiger.