Beslægtede forfatterskaber

Jens Lapidus' åndsfæller indenfor krimilitteraturen befinder sig i USA. Han skriver Stockholm-noir med klare hilsner til tredivernes hårdkogte vestkyst-forfattere Raymond Chandler og Dashiell Hammett og en helt åbenlys inspiration fra James Ellroy. Det er hos Ellroy, vi genfinder maskingeværsprosaen, de hårdkogte miljøer, den hurtige klipning og endda forlægget til et par af Lapidus' intriger: Den flossede strømer Thomas, som ender med at teame op med sin absolutte modsætning i korpset, Hägerstrøm, mod den brutale chef Adamson i “Aldrig fucke op”, er taget direkte ud af Ellroys “LA Confidential”. Forankringen af Palmemordet i den Stockholmske underverden er hentet i Ellroys behandling af Kennedy-mordet i “American Tabloid”. I det hele taget har inspirationen fra amerikansk popkultur været frugtbar. Niklas i “Aldrig fucke op” er modelleret over Travis Bickle fra Scorseses “Taxi Driver”. På det punkt adskiller forfatteren sig ikke så meget fra dem, han skriver om. Der er indslag af mellemøstlige popmelodier, men grundlæggende er det Tupac og svensk og amerikansk gangsta rap, som sætter lydsporet til bandernes færden.

Derimod er det svært at finde modstykker til Jens Lapidus i moderne skandinavisk krimilitteratur. Hans egen forklaring på, hvordan det kan være, virker plausibel:

“Udenlandske journalister spørger ofte om jeg har fået nogle efterfølgere. Nej, ingen har taget min måde at skrive på op. Måske oplever man det som for svært. Måske synes man ikke at det er interessant at skrive om narko og prostitution. Det skal være mord. Alle svenske krimier handler om mord.” (Jeanette Gentle: Barnen går först for Jens Lapidus. svd.se. 2010-01-10.)

Ikke at der ikke er mord i Lapidus univers, men de er del af handlingen, ikke afsæt for handlingen.