I John le Carrés første roman ”Call for the Dead” fra 1961 (”Telefon til afdøde”, 1966) manipulerer den engelske agent George Smiley to kommunistiske ”muldvarpe”, således at de begge dræbes. Den ene tilmed af en tidligere ven og krigskammerat fra det fælles felttog mod Hitlers Tyskland. Smiley hader deres masseideologi – modsætningen til hans egen individualisme. ”Muldvarp” er agenternes jargonudtryk for en forklædt spion, ofte rekrutteret tidligt blandt pæne landsmænd, og først aktiveret når tiden er inde, og muldvarpen har boret sig ind i statscentrene. Le Carrés anti-spioncenter har dets egen jargon. ”Skalpejægerne” rykker ud til opgaver i udlandet. ”Lygtetænderne” og ”fortovsartisterne” er eksperter i overvågning. Control, ”C”, er den navnløse chef for ”Cirkus”, hele organisationen.
Første kapitel i denne første bog har overskriften: George Smiley’s historie – og den er højst dramatisk. Han har selv været hemmelig agent i Hitler-Tyskland før og under krigen. Forfatteren lægger fra første færd op til, at Smiley skal være en tilbagevendende person. I romanens anden sætning anslås et gennemgående motiv i Smiley-sagaen: hans kone Ann, født Lady Sercomb, har efter to års ægteskab forladt ham til fordel for en cubansk racerkører. Det bliver ikke sidste gang, skønheden forlader uhyret. Her skal indskydes, at Carré-romanerne med Smiley hver især kan læses som selvstændige værker.