Judith Lennox kan beskrive det engelske hverdagsliv, så det føles som at sidde og se en af de TV-serier, som briterne er så fremragende til at lave, billederne danner sig helt af sig selv. Perioden mellem de to verdenskrige benytter hun en del. For eksempel både i ’Fodspor i sandet’, hvor læseren følger familien Mulgrave fra perioden lige efter 1. Verdenskrig. I Vinterhuset starter historien ved 1. Verdenskrigs slutning, hvor vi i starten møder en lille familie, der er ved at flytte ind i et stort, mørkt hus uden nogen bekvemmeligheder et sted i nærheden af Cambridge. I ’Skyggebarnet’ starter historien i 1914, hvor en lille dreng forsvinder på en udflugt. Pigen Alix på 14 får skylden af den rige familie Lanchbury. Lennox er generelt god til at skildre forskellige sociale miljøer, læseren ser familien Lanchbury opløses, så der intet er tilbage. Ser hvordan, der som i andre ’fine familier’ var kræfter, der sympatiserede med Hitler og Mussolini.
Der var også englændere, der mente, at alt den ballade på kontinentet ikke rigtig vedkom dem. Fx kommer journalisten Max i ’I kærlighedens vold’ rystet tilbage efter at have oplevet brunskjorter og jødeforfølgelser uden at kunne videreformidle det. Den spanske borgerkrig spiller også en rolle i en del af bøgerne fx i ’Vinterhuset’, hvor det er den idealistiske pige, Robin, og i ’Fodspor i sandet’ er det sønnen Jake, der tager af sted.
En udtalelse fra en bibliotekslæser om Judith Lennox’s bøger, viser hvor godt hendes miljøbeskrivelser virker: en ældre mandlig læser efterspurgte flere bøger af denne forfatter: hun måtte bestemt være en ældre dame, der havde levet i mellemkrigstiden, så godt kunne man kun beskrive perioden, hvis man selv havde oplevet den!