Judith Lennox

Artikel type
voksne
bibliotekar Beth Høst. 2004.
Main image
Lennox, Judith
Foto: UPPA / POLFOTO

Indledning

Britisk romanforfatter. Judith Lennox skriver underholdningsromaner af den store brede slags. Hun skriver i den allerbedste britiske underholdningstradition og kan appellere til de samme læsere, som kan lide fx Joanna Trollope, Maeve Binchy, Rosamunde Pilcher og Barbara Bickmore.

 

50525759

Blå bog 

  • Født: i Salisbury, Wiltshire.

  • Uddannelse: Studier i engelsk.

  • Debut: The Glittering Strand, 1991.

  • Gennembrud: Vinterhuset. Vinten, 1998. (The Winter House, 1998). Oversat af Elsebeth Eskestad.

  • Seneste udgivelse: Catching the tide. Headline Review, 2011. (83). Roman.

Baggrund

Det havde regner meget i løbet af natten og markerne var oversået med sølvstriber af vand. Landsbyen Southham bestod af en flok småhuse af forskellig størrelse. En halv snes kommunale boliger og en lille herregård...

Judith Lennox blev født i Salisbury i Wilthshire og voksede op i Hampshire langt fra alfarvej i et lille landarbejderhus på et gods. Familien flyttede en del omkring, inden hun som ung pige startede på engelsksstudiet på Lancaster Universitet i 1971. 

Her tilbragte hun 3 pragtfulde år, siger Judith Lennox selv. Hun fik her mange venner, som hun stadig har kontakt med, og var på universitetet med til en del forestillinger på studenterscenen, deriblandt også musikforestillinger. Hun fortæller også, at hun kom til at holde meget af det smukke landskab omkring Lancaster.

Det blev til jobs både indenfor undervisning og som pianist på en balletskole, før Judith Lennox kunne arbejde som forfatter på fuld tid, og hun bor nu med sin mand og sine 3 sønner ude på landet ikke så langt fra Cambridge.

Judith Lennox begyndte at skrive i 80’erne, og de første romaner var historiske (ikke oversat til dansk). Hendes egentlige gennembrud var ’Vinterhuset', der kom på bestsellerlisterne i England og blev oversat til mange sprog (inkl. polsk, tyrkisk og dansk).

Det litterære selskab

Judith Lennox skriver underholdningsromaner i af den store brede slags; de, der males med brede og jævne penselstrøg. Hun skriver i den allerbedste britiske underholdningstradition og kan appellere til de læsere, som kan lide andre profiler i samme genre fx Joanna Trollope, Maeve Binchy, Rosamunde Pilcher og Barbara Bickmore. De mest markante hovedfigurer i hendes romaner er kvinder, men de mænd, der omgiver dem, giver dog ofte et vigtigt perspektiv til historiernes udvikling. Derfor kan hendes bøger ikke automatisk få den lidt klicheprægede etiket: ’dameromaner’, som man nok er tilbøjelig til at give underholdningsforfattere som Pilcher og Bickmore.

Man finder andet og mere i Lennox’s bøger end banale kærlighedsfortællinger. Der er nøjagtige og velillustrerede tidsbilleder, de praktiske og sociale detaljer er på plads og fungerer. Man oplever som læser en gennemgående sympatisk toneart i Lennox’s bøger, den går ud på, at mennesket skal have mulighed for at styre sin egen tilværelse. Man skal ikke lade andre manipulere med sig, men leve som man føler er rigtigst. Medmenneskelige relationer er også et tema i bøgerne, der er gode skildringer af forskellige roller i familierne. Vi møder den dominerende faderskikkelse, jalousi blandt søskende, og den stigende bevidsthed om kvindens selvstændige rolle i samfundet, præcis som vi oplevede udviklingen i 1970’erne og 80’erne. Og så er bøgerne jo elementært spændende. Den måde historiske hændelser kan væves sammen med en nutidig ’fortæller-rolle’ kan godt minde en del om det underfundige og uventede i Robert Goddard’s bøger.