Lad dig ikke manipulere! Det kan også godt stå som overskrift for nogen af Judith Lennox’s historier. I ’I kærlighedens vold’, hvor en nutidig og en historisk historie flettes sammen, hører vi om Tilda’s tilværelse i 30’ernes England. Hun vokser op hos en tante, der så grusomt manipulerer både med hendes og hendes ungdomskærestes liv kun for at hævne en historisk uret. I ’Vinterhuset’ bliver en af de tre piger, som historien koncentrerer sig om, gift med en voldelig mand, der faktisk når at manipulere hendes liv så meget, at hun handicappes livsvarigt, og i ’Middlemere’ må Romy flygte fra en voldelig stedfar, og den store jordbesidder på egnen, der nu ejer gården ’Middlemere’, får udlejet den til sin elskerinde, for at have hende i bekvem nærhed.
Hovedfigurerne i ’Vinterhuset’ er tre piger, der i starten af historien har en forfalden hytte som fælles tilflugtssted, det er ikke et ’sommerhus’, derfor må det være et ’vinterhus’. De mødes også her op gennem årene og udveksler sorger og glæder. En af dem gifter sig for pengenes skyld, og manden viser sig som sagt at være voldelig. En anden må blive boende sammen med sin far, der er præst. Nok befinder vi os i perioden lige inden 2. Verdenskrig, men faderen mener at have ret til at forbyde datteren at omgås en ung mand. Hun kunne jo finde på at forelske sig og forlade den forkælede og tyranniske far.