Judith Lennox skitserer flere slags ’parforhold’: både elskende; søskendepar; mæcen og den afhængige; og ægtepar, hvor den ene elsker og den anden hader. Hun gør det både genkendeligt og nærværende. I ’Navnet på ruden’ er der søskendejalousi, brødrene Jack og Will har hele livet levet i et konkurrenceforhold. Jack var bare ikke helt bevidst om det. I samme bog må pigen Julia overtage og drive faderens virksomhed. Da hun gifter sig, befinder hun sig dårligt med byttet. Rollen og arbejdet som virksomhedsejer var noget mere meningsfyldt end arbejdet i hustrurollen.
I ’De mørkøjede piger’ arbejder Katherine med kvindelitteratur. Hendes elsker fortæller hende, hvordan hun efter hans mening så absolut er på vej ud ad et sidespor. Derefter gør han rede for sin politiske opfattelse af, hvordan en højere arbejdsløshed vil give fagbevægelsen mindre magt. Så kan de ikke råbe på mere i løn. Så er det godt nok slut med at tilbringe mere tid sammen med ham, deres virkelighedsopfattelse er for forskellig. Han bruger kun hende og hendes kærlighed som smuk staffage.
I ’Middlemere’ møder vi den dygtige kvindelige hotelejer, Mrs. Plummer. Hun ’blander kortene’ fint i rolleopfattelserne. Hun har selv arvet penge fra en rig elsker, hun tager sig, som en slags ’velgører’ af historiens hovedperson, Romy,. Men Mrs. Plummer har også selv en slags ’holdt elsker’, der så af og til, til hendes sorg, smutter igen.
I ’Navnet på ruden’ ’køber’ den rige Carrie for en tid Jack til at være hendes arving til gården, han indser dog, at dette afhængighedsforhold ikke er en god ide. I samme roman gifter Marius sig med en pige, han havde en hed affære med under krigen. Han føler, han bør, da han formoder at være far til hendes barn. Ægteskabet starter på meget usikker grund og på ulige vilkår, men modnes på trods.