De senere bøger om Martha Quest rummer langt mere end en beskrivelse af Afrika og hovedpersonens personlige og politiske kamp for frigørelse og et mere retfærdigt samfund. Udover de to tidligere nævnte består ”Børn af vold” af endnu to bind om den voksne Martha i Rhodesia: ”A Ripple from the Storm”, 1958 (”En krusning efter uvejret”, 1979) og ”Landlocked”, 1965(”Dødvande” 1980) samt ”The Four-Gated City”, 1969 (”Byen med de fire porte”, 1981) om den mere modne og gamle Martha i England fra den kolde krigs tid til ind i 1900’erne. Det er en udviklingsroman, som i sine sidste dele nærmer sig science fiction.
Denne romanserie er skrevet over en periode på næsten 20 år. Den første af bøgerne kom i 1952, den sidste i 1969. Et vigtigt og sammenhængsskabende tema i alle bøgerne om Martha Quest er, at hovedpersonen er en kvinde, og der er tale om hendes udvikling. Hvad betyder det at leve i det tyvende århundrede, når man lever og erfarer med en kvindes krop og sind?
Det dybt personlige og det samfundsmæssige bliver meget tæt vævet sammen hos Doris Lessing. Et af eksemplerne på det er, at den unge Marthas oprør mod samfundet og den hvide racisme ikke er ”rent” politisk. Det er også motiveret af et oprør mod specielt morens tyranni og hendes indskrænkede og fortvivlede kvindeliv, som hun vil gøre til model for Marthas liv og kvindelighed. Og der er ikke blot tale om et velbegrundet oprør i denne sammenhæng, der er tale om had og raseri. Den vold, som hun vil bekæmpe i samfundet, kommer hun selv til at udøve som psykisk vold over for moderen.
Der er også gennem alle romanerne to forskellige oplevelser af tid. Der er en historisk tid, som udvikler sig kronologisk med voldsomme brud og katastrofer, der indvarsler forandringer. Det er den tidsoplevelse, som har med Marthas politiske aktiviteter og hendes ydre liv at gøre. Og så er der en slags biologisk formet tidsoplevelse, som mest udpræget er forbundet med hendes graviditeter og fødsler. Denne tidsoplevelse er langsom, den er præget af gentagelser og af oplevelser, af fylde eller tomhed. Men i denne sidste oplevelse af tid og rum er der også oplevelser i glimt af ekstatisk indsigt og enhed med alt det skabte.
Disse to former for erfaring kommer ofte i pinefuld konflikt med hinanden i Martha Quests liv. Gradvis gennem romanerne forandrer hendes søgen sig fra en søgen efter frihed, individuel frigørelse og retfærdighed til en søgen efter en indre frihed og en viden, der overskrider grænserne for, hvad der betragtes som rationelt og irrationelt.