Baggrund

Citat
”” Er du italiener eller white boy?” og én ting, man i hvert fald ikke skulle begynde at påpege, var, at de italienske børn faktisk også var hvide [...] Og for øvrigt ville en italiensk dreng aldrig finde på at sige, Jeg er italiener. Han ville sige, Hvad fanden tror du, mand? Eller måske bare tage sig om pikken gennem bukserne, presse læberne sammen og vide næseborene ud. Selv var man lysår fra at gøre noget af den slags. Langt mere nærliggende var det at fingere et astmaanfald.”
"Ensomhedens fæstning", ss 123.

En blaffetur tværs over det amerikanske kontinent blev Jonathan Lethems skæbne. Med kun 40 dollars på lommen og en afbrudt uddannelse bag sig, brændte den 24-årige New Yorker alle broer og satte sig for at forfølge drømmen om at blive forfatter på den amerikanske vestkyst. I dag må man konkludere, at drømmen gik i opfyldelse.

Jonathan Lethem blev født i 1964 i New York, hans forældre var kunstnere og aktivister, og Lethem voksede op i et kollektiv bestående af progressive, kreative hippietyper. Penge var der ikke mange af, men finanser var heller ikke noget miljøet omkring Lethems familie gik særligt meget op i.

Den sorgløse barndom blev dog snart afløst af alvorligere problemer. Morens tidlige død, da Lethem var tretten år, kastede mørke skygger over hans ungdom. Samtidig var Brooklyn på daværende tidspunkt en rå bydel med kriminalitet og racemæssige gnidninger, hvilket også var med til at gøre tilværelsen sur for den unge Lethem.

Da han begyndte at tage studier i kunst på Bennington College i Vermont, gik det op for ham, at den hippie-boble, han var vokset op i, stod i skærende kontrast til det øvrige samfund. Han følte sig som en fattig outsider i universitetsmiljøet og erfarede, at det var skriveriet mere end kunsten, han brændte for. Han droppede derfor ud af universitetet, og begav sig ud på sin store rejse. Han endte til sidst i Berkeley ved San Francisco, hvor han indledte sin forfattergerning. Siden har Lethem kaldt blafferturen ”den dummeste og mest mindeværdige ting, jeg nogensinde har gjort.”  

Lethem debuterede i 1994 og fik sit gennembrud fem år efter med romanen ”Moderløse Brooklyn” fra 1999. Lethem blev af kritikerne udråbt til at være en storslået ”genre bender”, fordi han omgik reglerne for hvordan litterære genrer normalt behandles. I sin næste roman forlod han dog legen med genrekonventionerne for at kaste sig ud i arbejdet med en ambitiøs, selvbiografisk dannelsesroman. Arbejdet kulminerer i ”Ensomhedens fæstning” fra 2003. Igen blev Lethem prist af anmelderne, og bogen gav genlyd på internationale litterære scene. Dermed slog Lethem sit navn fast som en USAs mest prominente nulevende forfattere.