Genrer og tematikker

Jonathan Lethem's forfatterskab handler grundlæggende om identitet eller nærmere savnet af identitet. Dette kommer især til udtryk i ”Ensomhedens fæstning”, hvor de unges trang til at definere sig selv og markere tilhørsforhold udvikler sig til en racistisk kamp, hvor medmenneskelighed og rummelighed, er det første, der ryger.

Hovedpersonen søger istedet tilflugt i tegneserier og musik, hvor drømmerierne bliver et gemmested fra den triste virkelighed. Derfor er Lethems litteratur tung på referencer til populærkultur.

”Moderløse Brooklyn” er en pastiche på den traditionelle krimi, mens "Ensomhedens fæstning" har hundredevis af henvisninger til især musik og tegneserier. Selve bogens titel, "Ensomhedens fæstning", er en reference til Supermans afsondrede base på planeten Krypton. Desuden sender bogen en hilsen til Tolkien gennem en ring, som bogens hovedpersoner, som børn tror, kan gøre dem usynlige og give dem superkræfter. De mange referencer tjener til dels til at anskueliggøre, hvordan musikken tjener til at definere et identitetsmæssigt tilhørsforhold (er du punk eller disco?), mens superheltene og ringen bidrager med en mulighed for flugt fra de triste realiteter.

Lethems skrivestil kan betegnes som småskizofren. På den ene side skriver han lange og ind i mellem ganske komplicerede sætninger. På den anden side benytter han sig også af slang og mundrette punchlines, når situationen kræver det. I ”Ensomhedens Fæstning” bliver sproget mere og mere kompliceret, efterhånden som hovedpersonen Dylan Ebdus går fra at være barn til intellektuel voksen. Denne udvikling forceres også af, at Lethem skifter bogens 3. personsfortæller ud med Dylan's jeg-fortæller, således at det bliver den voksne hovedperson, som formidler historien.