Nysgerrighed, impulsivitet, tro og kærlighed er nogle af nøgleordene i Lis Andersens brogede forfatterskab, som siden debuten i 1931 foreløbig er blevet til 48 bøger, hvoraf mange er kommet i flere oplag og udgaver, samt et utal af artikler i okkulte og andre alternative tidsskrifter som Psykisk Forum og Ny Tid og Vi.
Den væsentligste del af hendes produktion falder inden for tre hovedkategorier: alternativ sundhed, religion/etik og rejsebeskrivelser.