Det handler også - blandt andet - om kærlighed i Pablo Llambías’ digtsamling fra 2010, ”Ud over havet”. Hver anden side i bogen er blanke, mens højresiderne indeholder enkelte ord eller korte tekststykker.
De korte tekstfragmenter kredser om en strand og omhandler et han og et hun, som siges begge at være forfattere og have tre børn tilsammen. Det hedder endvidere: ”Vi er en fantastisk familie. Det lykkes, dét som vi sætter os for. Vi lever i al evighed. Vi lever i al evighed sammen. Når vi siger farvel, vinker vi farvel fra et sted, langt ude over havet. Det er den måde, vi vinker farvel på. På den smukkest tænkelige måde”. Bogen igennem er det at vinke farvel og se ting forsvinde ud over havet et gennemgående motiv, og selv fra begyndelsen af bogen synes der at lure et uafværgeligt brud, da der allerede her vinkes farvel. Selv i den drømmende lykkeverden, som skildres i samlingens første del, fornemmes således et kollaps og en afsked.
28458703
Bogen befinder sig et sted mellem lyrik og prosa med sine opremsende, gentagende sætninger, som til sammen skaber en form for fortælling, der blandt andet handler om et parforhold, der forliser. En af bogens tematikker er angsten for tab og det at forliges med et ufrivilligt farvel. Et andet kendetegn ved samlingen er, at der bogen igennem veksles mellem en form for udfoldet, fremadskridende realisme og surreelle syner – som når skildpaddeunger får sprøjtet personlige egenskaber ind i kroppen: ”Vi sidder på stranden om natten og injicerer personlighed. Vi børster sandet bort og stikker hænderne ned til skildpadderne. Vi løfter skildpaddeungerne op og stikker kanylen ind i bagdelen på dem. Vi sprøjter egenskaber ind: vrede, nid, uforsonlighed, ærgerrighed, grådighed, grænseløshed, had, sorg, mistro, mistillid, rethaveriskhed”.
Når man bladrer gennem bogens blanke sider og minimalisme i tekstdelen, fremstår den desuden næsten ligeså meget om en slags kunstnerisk installation som en digtsamling.