Romanen ”Trojaner” fra 2001 består af diffuse brudstykker uden en fast kronologi, da bogens forskellige fortællingselementer er lagt ud i flere spor og fortællerstemmer. Som udgangspunkt er romanen en slags actionthriller, der i bedste b-films stil tager afsæt i historien om en familie med to børn, som skal besøge farmor og farfar i deres ensomt beliggende hus i skoven. Da familien når frem til huset, finder de bedsteforældrene myrdede, og de tages selv som gidsler. Samtidig bliver familiens mindste barn alvorligt syg.
Det er imidlertid også en fortælling om en forfatter, der filosoferer over livet, og den historie han skriver på, samtidig med, at han gengiver brudstykker af familiehistorien og hverdagens trivialitet. I romanen spiller en lymfocyt – et hvidt blodlegeme inde i en krop – endvidere en rolle. Disse spor kombineres i Llambías’ bog med flere symbolske niveauer. Navnene i bogen, Sigyn, Tøk, Balder og Idun, udgør et mytologisk lag i romanen i deres eksplicitte henvisning til den nordiske mytologi. Drengen Balder, som bliver syg i romanen, har navn efter den gud i den nordiske mytologi, som blev gjort usårlig over for alt i naturen undtagen misteltenen, som ender med at være det, der forårsager hans tidlige død. Ved at inddrage disse elementer fra den nordiske mytologi synes Llambías at understrege, at det onde ikke kan indkredses og elimineres, selv om man forsøger at beskytte sig imod det. Titlen indeholder ligeledes adskillige symbolske referencer. En af dem er henvisningen til en computervirus, som implicit henviser til fortællingen om den trojanske hest i den græske mytologi.
23778475
Llambías fremhæver netop kompleksiteten af forestillinger og forskellige aspekter af virkeligheden, som en af de ting, han arbejder med: ”Der er jo et spænd mellem de åndelige forestillinger om, hvordan livet er, og så det, der foregår. Og som menneske befinder man sig nogenlunde lige midt imellem de to punkter. (...) Kompleksitet er sådan set budskabet i mine bøger. Den konstruktion, jeg talte om før, det sted mellem forestilling og virkelighed, dét kunne jeg godt tænke mig var tilstanden for alle mennesker. For det er en måde at tale på, visheden om denne ubærlighed.” (Synne Rifbjerg: Mine indre fileter, Weekendavisen, 2001-11-23).
Samtidigheden handler dog ikke kun om tilstedeværelsen af flere spor og stemmer i romanen. Den handler også om det at skabe en fortælling som forfatter. Det er en selvreference og tematik, som man finder i alle Llambías’ bøger. ”Realiteter er noget parallelt noget, og forfattergerningen – sådan tænker jeg det – består i at bringe disse paralleliteter sammen i skriften. At fortælle er at skabe en simulationsmaskine, en matrix for ophobning af viljesbestemt tilfældighed.” (Bo Kampmann Walther: Realiteternes tilfældighed. Kristeligt Dagblad 2001-11-15).