Forholdet mellem forestilling og virkelighed, og de konstruktioner det afstedkommer, er også til stede i Llambías’ roman ”De elskendes bjerg” (2006), hvor afsløringen af en velbevaret hemmelighed åbner for en oprulning af mange andre familiefortielser. Den unge kvinde Luisa opdager på sin mors dødsleje, at den mand, hun altid har troet var hendes far, i virkeligheden ikke er det. Luisa er derimod resultatet af et lidenskabeligt kærlighedsforhold, hendes mor har haft til en spansk tjener under en charterferie på Solkysten. Det er i hvert fald moderens fortælling. Det viser sig hurtigt i romanen, at der er mange udlægninger af den historie.
26485703
Llambías lader i bogen de enkelte personer give hver deres version af de samme begivenheder, da synsvinklen skifter fra kapitel til kapitel. Historien skifter i romanens løb i takt med, at de forskellige personer kommer til orde med deres opfattelse af sagen. Et af omdrejningspunkterne i romanen er denne dekonstruktion. Alle figurerne konstruerer en fortælling om sig selv, deres liv og det fælles hændelsesforløb, som viser sig som netop konstruktioner, når læseren præsenteres for de modstridende historier:
”Det er jo fordi moderen bygger en forestilling om sig selv op, at hun ikke kan slippe løgnen. Hun kan ikke komme overens med den, hun er. Hun går ganske vist i graven med en løgn, men samtidig bevarer hun den forestilling om sig selv som helt anderledes end den person, hun har mulighed for at udfolde i sit danske hverdagsægteskab (...) ønskedrømme kan være stærke”. (Karen Syberg: Jeg vil give mennesket håb. Information, 2006-11-04).
Moderens fortælling viser sig at indeholder elementer, som ikke synes at stemme overens med det faktiske hændelsesforløb. Men det er den version, som er sand for hende. En pointe i bogen er netop, at vi alle ser verden og tilværelsen ud fra vores egen optik og konstruerer en fortælling, som er til at bære.
Tematisk handler romanen også om kærlighed og håb. Med inspiration fra tv-programmer som ”Sporløs” lader Llambías romanens hovedperson tage til Spanien for at finde sin biologiske far. Hun forelsker sig her i den illegale flygtning Amir. Skildringen af deres kærlighedshistorie indeholder en markant samtidskritik af angsten for det fremmede og en streng indvandringspolitik, hvor kærligheden pludselig risikerer at blive landsforvist, som det hedder i romanen. Samtidig lader Llambías historien slutte med en ren Happy Ending, som fremhæver kærlighedens evne til at bryde alle konstruktionerne.
”De elskendes bjerg” var også et forsøg fra Llambías’ side på at skrive en bestseller, hvorfor romanen på mange områder mimer den populære genre. Det gør den blandt andet ved de korte kapitler, der afsluttes med cliff hangers og ved at have et fremadskridende plot med en lykkelig slutning, hvilket ellers er en sjældenhed i Llambías' forfatterskab.