Kærlighedens veje og vildveje

Citat
”Vi lever på klods, på forventet efterbevilling, fordi vi er suckers efter en lykkelig, ægte fremtid, hvor vi når hinanden til evig tid i et frit, uundertrykkende og respektfuldt flow.”
”Kærlighedens veje og vildveje”, s. 21.

Pablo Llambías udgav i 2009 en slags genskrivning eller remake af Suzanne Brøggers essaysamling fra 1975 om køn, klasse og kærlighed, nemlig ”Kærlighedens veje og vildveje”. Pablo Llambías’ bog skrives hen over forlægget, idet både komposition, titler og typografi er det samme som i Brøggers bog. Det kombineres dog med fragmenter af ny tekst. Forsiden minder også om den oprindelige udgivelse, hvis man ser bort fra kønnet. Llambías pryder forsiden som en anden dragqueen iført samme hatteslør og pelskrave, som Brøgger var iklædt på den originale forside.

27969801

Netop ændringen af kønnet er et centralt omdrejningspunkt i samlingen. I teksten udskiftes ordene hun/han og kvinde/mand med hinandens modsætninger. Dette greb i bogen betyder blandt andet, at der bliver sat spørgsmålstegn ved, om en situation ændres, når der er tale om en mand i stedet for en kvinde. Der rykkes også ved vores traditionelle forestillinger om køn og identitet. Som det hedder hos Politikens anmelder, Marie Tetzlaff: ”I hvert fald er jegets kendetegn ikke statiske, og i de erotiske situationer er det decideret forvirrende og/ eller pirrende. Mere banalt: Er det en (rigtig) mand, en lesbisk kvinde eller hvad, der taler? Og hvorfor er det vigtigt?” (Marie Tetzlaff: ”Mænd er ikke, hvad de har været”. Politiken 2009-10-31). Udskiftningen af kønnet i en tekst, som ellers til forveksling ligner originalen, giver ligeledes en fornemmelse af, at der findes nogle konstante ting, når det drejer sig om kærligheden og begæret uanset hvilket køn og hvilken tid, der er tale om.

Der er imidlertid også store forskelle på originalens skildring af forholdet mellem mand og kvinde og Llambías’ udgave af ”Kærlighedens veje og vildveje”. Mens Suzanne Brøggers bog er forankret i datidens fokus på ligestilling og kulturelle normer vedrørende kønnet, ser man hos Llambías et andet melankolsk fokus på det, der truer med at ødelægge kærligheden, som blandt andet de dybt forankrede magtspil, der udspiller sig på trods af ligestillingen.

Hvor Brøggers tekst griber fat i det mere politiske og overordnede, omhandler Llambías’ bog det mere personlige og smertefulde i kærlighedsforholdet samtidig med, at den peger på tekst og betydning, som noget, vi skaber. Llambías blev nomineret til Montanas Litteraturpris 2009 for ”Kærlighedens veje og vildveje”.