I 2006 udgav Erlend Loe sammen med Petter Amundsen bogen ”Organisten” (”Ekspedition Shakespeare”, 2010). Her har Loe skiftet rollen som forfatter til fiktion ud med rollen som kritisk og nysgerrig udspørger. Men selvom bogen ikke er fiktion, synes indholdet dog stadig at kunne overgå ens vildeste fantasi. Bogen er en samtalebog, hvor den norske organist Petter Amundsen fortæller om sit arbejde med at kortlægge et omfattende net af kryptisk kodesprog i Shakespeares værker. Ved at afkode talkoder, anagrammer, akrostikoner (det at det første eller sidste bogstav i hver linje vertikalt rummer en ”skjult” betydning) og palindromer (ord der staves ens forfra og bagfra), og ved at tyde tilsyneladende skjulte geometriske figurer i førstefolien af Shakespeares værker puster Amundsen liv i teorierne om, at filosoffen Francis Bacon er den egentlige ophavsmand til det verdensberømte værk.
28398603
Amundsens dekryptering af de mange spidsfindige koder peger også i retning af hemmelige ordner som frimurer og rosenkreuztere og udgør en slags skattekort for ikke ”bare” det oprindelige Shakespeare-manuskript, men sågar Pagtens ark. Man skal som læser holde tungen lige i munden i forsøget på at følge den norske organists tour de force gennem det mystiske univers af koder og hemmelige sammenhænge. Den skeptiske, men også bjergtagede Erlend Loe, lytter og stiller kritiske spørgsmål undervejs, og det er ikke til at finde ud af, hvor grænsen mellem ubetvivlelig fakta og konspiratorisk spekulation egentlig går. Men en ting synes sikker, hvis der er hold i Amundsens teorier: så skal historien om verdens måske mest berømte forfatterskab skrives på ny.