“Volvo Lastvagnar” fra 2005 (“Volvo Lastvagnar”, 2006) er en art selvstændig fortsættelse af “Doppler”. Andreas Doppler har i følgeskab med elgen Bongo og sønnen Gregus krydset grænsen til Sverige, hvor han møder enken Maj Britt og den gamle særling Von Borring. Begge er over halvfems, og udover at være naboer har de et barndomsvenskab tilfælles, der dog i årenes løb har forvandlet sig til et bittert hadforhold. Disse nye figurer rummer overraskende momenter: Von Borring er godsejer. Han har viet sin ensomme tilværelse til spejderlivets stramme disciplin og er passioneret fugleelsker, men han gemmer også på en fortrængt homoseksualitet. Maj Britt er derimod efter sin mands død sprunget ud som hashrygende og reggaelyttende oprører. Undervejs i fortællingen tilbringer Doppler på skift en tid med at ryge sig skæv og danse rundt hos Maj Britt og med benhård spejdertræning hos Von Borring.
26287251
Som i mange af Erlend Loes romaner er det ikke det egentlige handlingsforløb og plottet, der bærer fortællingen. Det er i langt højere grad det konstante spil med selve fremstillingen. Til forskel fra de tidligere romaner er der i “Volvo Lastvagnar” skruet helt op for den metafiktive leg, og romanen vrimler med finurlige og skæve kommentarer og fodnoter, hvor fortæller-jeget, eller som Loe konstant udtrykker det “jeg (som skriver dette)”, stiger ud af fiktionen og bedømmer romanens handling og personer. Den forudgående roman og dens salgsmæssige skæbne kommenteres sågar: “Han satte et telt op og blev ven med en elgkalv, og vi fulgte så disse to gennem forskellige små og store (for det meste små) tildragelser. Bogen blev i Norge udgivet af forlaget Cappelen i efteråret 2004, og den blev også lanceret i bokkluben Nye Bøker og i Cappelens Bokklub.” (side 89-90).