Afsættet for Svend Åge Madsens roman ”Af den anden verden” fra 2017 er en lille gruppe kz-fanger, der flygter igennem tågerne fra en særlig giftgas, der sletter deres hukommelse. Da de – efter en sejltur over havet – ankommer til et næsten ubeboet kontinent, er de som blanke papirsider; alt skal læres forfra: sprog, samværsformer, normer, verdensforståelse, teknologi og så videre. Ja, nybyggerne skal endda tillære, hvordan man formerer sig, men først skal de overhovedet blive klar over, at der er forskellige køn.
Historien om nybyggerne fortælles igennem 24 kollektivt overleverede skrifter, der kaldes ’slæt’. Associationer til islandske sagaer og oldgræske romaner er oplagt, men i løbet af de 24 slæt udvikler ikke blot samfundet, men også de fortælletekniske greb sig. Det begynder med myterne om ankomst og beboelse, men i fjerde slæt om Sui og Yai får vi et kærlighedseventyr (her opdages kærligheden, erotikken og formeringens kunst) modelleret over den oldgræske roman ”Daphnis og Chloë”. Dernæst følger en række slæt, der er formet som krøniker og giver et kronologisk indblik i samfundets udvikling og centrale begivenheder. Ottende slæt er en art skælmeroman i miniformat, niende slæt er et skuespil, fjortende slæt en brevroman, nittende slæt er dagbogsfiktion, mens treogtyvende slæt er en form for afhandling. Desuden finder man slæt, der trækker på eventyrets form, krimien samt såvel modernistisk som postmodernistisk skrivestil.
53501508
I takt med at skrivestilen udvikler sig og bliver mere nutidig, udvikler nybyggerne sig også. Sproget er noget af det første, nybyggerne fokuserer på (se citatet). Også forståelsen af tid og meningen med tilværelsen kommer tidligt i fokus. Og alt imens nybyggerne forsøger at udvikle et fælles sprog og finde mening, udvikler de fælles normer – for eksempel for, hvordan man skal opføre sig, og hvordan man straffer –, en form for økonomi samt teknologi og videnskab (jern udvindes, lægevidenskaben og skolevidenskab opstår, telefonen opfindes og så videre).
Hvis ikke allerede Svend Åge Madsen havde benyttet titlen ”At fortælle menneskene”, havde det været et oplagt titelvalg, for romanen fortæller såvel menneskenes udviklingshistorie som litteraturens historie. Og er i øvrigt samtidig en art spejl på Svend Åge Madsens eget forfatterskab, da de forskellige slæt hver især kan læses som spejlinger af Madsens tidligere værker – tematisk og stilmæssigt.