I 1972 udkom "Dage med Diam eller Livet om natten", hvor tendensen fra "Tilføjelser" er ført ud i sin yderste konsekvens. Hovedpersonen er Alian Sandme, der, når man flytter rundt på bogstaverne, bliver til Alias Madsen, og som dermed peger tilbage på forfatteren selv. Alian har et forhold til kvinden Diam, og det kaster ham ud i en række valg. Første valg, vi som læsere involveres i, er, om Alian skal køre ned og møde Diam ved toget, da hun har et ophold på tolv minutter, eller om han skal blive hjemme og skrive. Romanen spalter sig herefter ud i to fortællinger: den ene hvor Alian kører ned og møder Diam, den anden hvor han bliver hjemme. Resten af romanen fremstår nu i tilsvarende udspaltninger, for hver gang der opstår en valgsituation, deler teksten sig i to. Handlingen er således spaltet op i 32 forskellige løsninger på den oprindelige situation, og som læser skal man vælge én af dem.
53088937
Men man fristes uvægerligt til at snuse til dem alle for at få indblik i de mange mere eller mindre vanvittige set-ups, Madsen har fundet på til os. Ved denne Svend Åge’ske leg med valgsituationer får læseren et indblik i livets kompleksitet. I alle de valgprocesser et liv indebærer, og i betydningen af at træffe valg for sin egen tilværelse. Attituderelativismen får et slag i romanen, for Alian bliver ulykkelig af ikke både at kunne blæse og have mel i munden – altså af ikke at kunne vælge alting på en gang.
“Dage med Diam eller Livet om natten” er væsentlig af flere årsager. Indførelsen af forfatterpseudonymet, som for øvrigt benyttes af fortælleren i den følgende roman “Jakkels vandring” fra 1974, markerer en ændring i forfatterskabet, hvor fortællernes roller og karakterer er af særdeles væsentlig karakter. Det, at fortælleren her får kød og blod i form af navn og personlighed, kan ses i sammenhæng med, at selve romanen samtidig bliver mere fyld end form i kraft af personlige historier, stedslighed med mere. Desuden kan romanen ses som optakt til Madsens intertekstuelle forfatterskab. Dels ved at Alian optræder som fortæller i den følgende roman, og dels ved, at der refereres til ham i romanerne “Slægten Laveran”, “Kasper søger efter tilværelsen”, “Mellem himmel og jord”, “Syv aldres galskab” og “Manden der opdagede han ikke eksisterede”.