Tugt og utugt i mellemtiden

Svend Åge Madsens roman "Tugt og utugt i mellemtiden" fra 1976 foregår i Aarhus i midten af halvfjerdserne, og det er første gang i forfatterskabet, at den jyske hovedby har en fremtrædende plads.

22115855

Hovedhistorien handler om et justitsmord begået mod Ludvig Alster, da han i 1962 dømmes for et mord, han ikke har begået. Da han flygter fra fængslet 12 år senere, vil han have hævn. Han ønsker, at de ansvarlige - dommeren Mekkel Deden, politibetjenten Thomas Ard og journalisten Laura Jenssøn - skal opleve på egen krop, hvad de har udsat ham for, og når han har overstået sit projekt, vil han begå selvmord.

Et centralt tema i romanen er hævn. Alster er i den grad fokuseret på hævn og ser den som forløsende, men må dog erkende, at hævnen er nytteløs. Den lindrer ikke hans smerte og skaber heller ikke et bedre samfund. I det hele taget kaster romanen et kritisk blik på samfundet, der fremstilles som stramt reguleret og menneskefjendsk. Det kritiske og undrende blik på samfundet bliver understreget af, at romanens iscenesatte forfatter Ato Vari befinder sig på den anden side af år 2000. Han lider i øvrigt dels under ikke at have en perfekt historisk viden, og dels under at man i hans tid har glemt, hvordan man skriver romaner. Men det er netop, hvad han undersøger. Hver enkelt af romanens fortællere er således inspireret af mønstre fra forskellige litterære værker, for eksempel af “Ivanhoe”, “Greven af Monte Christo” og “Gesta Danorum”, og dermed pointerer Svend Åge Madsen, at man bliver præget af det, man læser, ligesom det fremgår, at ikke al litteratur er lige godt som forbillede. Ved at benytte en mand fra fremtiden som forfatter, der ser tilbage på Aarhus og forsøger at forstå, hvad der skete, formår Svend Åge Madsen i øvrigt at skrive såvel en fremtidsroman, der fortæller om fortiden, en historisk roman og en samtidsroman!