Syv aldres galskab

Citat
“Da fortællingen var slut sad Styge tavs som om han afventede en dom.
- Smuk, sagde gæsten omsider.
- Afskyelig, korrigerede Styge.
- Formfuldendt.
- Gyselig og umenneskelig i sit indhold. Smuk og tvingende i sin form. Det var denne blanding, der fik mig til at reagere så voldsomt på den. Det indser jeg nu, hvor jeg så mange år har levet med den for øje. Denne grusomme uafvendelighed, så elegant indpakket.”
"Syv aldres galskab".

I romanen "Syv aldres galskab" fra 1994 forenes ideer om tiden som fænomen med perspektivet på mennesket som fortælling. Oversætter man romanens titel til engelsk, lyder den Seven Ages Madness, som er et anagram for forfatteren selv.

Romanen indledes med en dystopisk omskrivning af indledningen til Johannesevangeliet som en lignelse på, at sproget har mistet sin funktion, hvorved sandheden er ophørt med at eksistere: 

"Her, henimod afslutningen, er der ingen ord. Ingen ord, derfor ingen sandhed. Alt foregår i ordløshed, alt blir til intet. Ordløsheden, som er døden. Døden som er menneskenes mørke. Og mørket fordunkler lyset, og lyset kunne ikke gennemtrænge mørket. Et menneske, som går til, et menneske, som går i opløsning, et menneske som er opløsning. Et menneske ved navn Johannes." 

50947637

Således skriver Svend Åge Madsen sig motivisk ind i religionens univers og sætter livet og sproget på spidsen i den murstenstunge sag på 500 sider, hvor mylderet af handlinger, som væves ind i hinanden, er kunstfærdigt sammenflettet og struktureret omkring tre personers historie. Den ene er Bertel Jenssøn Helled, der er nær ven af trykker Skonning i 1600-tallets Århus. Den anden er Styge Skonning, der forsker i sin slægtshistorie. Og den tredje er Tobias Gortis, der i et anfald af eksistentiel lede render rundt i Århus og er så ond som muligt, indtil han under et indbrud hos Styge indgår et væddemål med Styge, om han kan være god i et år.  

Som læser kan det være vanskeligt at finde ud af fortælleforholdene. Man kan læse romanen som om, den er fortalt af de tre forskellige karakterer, hvis fortællinger lapper ind over hinanden, men man kan også læse romanen som om, den alene er fortalt frem af Styge. En af måderne, Svend Åge Madsen slører fortælleforholdet på, er ved at hvert enkelt forløb fortælles fra et helt andet sted i den samlede fiktion, end det udspilles. Dermed bliver læseren i tvivl om, hvem der egentlig fortæller hvem.

På fortælleplanet handler romanen om slægten Skonning, der skildres over en årrække på 350 år, eller nærmere: tiden fastholdes ved en skildring af slægten Skonning gennem syv aldre. De forskellige tidsaldre skiller sig ud fra hinanden ved at have hver deres verdensorden i form af en særlig dimensionering af tid og rum. Dermed kommer "Syv aldres galskab" til at omhandle den flerdimensionale fortællings forhold til tiden, rummene og sig selv.