I "Kvinden uden krop" fra 1996 og "Genspejlet" fra 1999 diskuteres naturvidenskabens og teknologiens perspektiver i science fiction-agtige set-ups.
I "Kvinden uden krop" lider hovedpersonen Garys kone Thelma af uhelbredelig kræft. Da tanken om at skulle skilles fra hende er ubærlig for Gary, benytter han sig af virtuel spirituality for at forsøge at transformere hendes ånd over i sin egen. Han har arbejdet med metoden gennem længere tid, og selv om den ikke er helt færdig, beslutter han sig for at benytte den inden, det er for sent. Eksperimentet lykkes, men det bliver en brat opvågnen for dem begge, da ingen hemmeligheder, ikke et eneste spædt tankespind, længere kan skjules for den anden.
Gary og Thelma beslutter sig nu for at skabe en prisme, der kan gennemskue alle menneskers følelser, så at intet længere kan skjules. Men projektet er ikke omkostningsfrit, og romanen ender med erkendelsen: "Inde under huden er ethvert menneske ensomt".
22630210
"Genspejlet" er en tvetydig titel, der både peger på arveanlæg i form af gener, på gensplejsningsteknologien og på at blive genspejlet, altså at møde sit eget spejlbillede, og romanen indeholder alle disse finesser og flere til. Romanen er bygget op om en kærlighedshistorie mellem bevidsthedsbiologen Just Helled og den skønne Helena (en litterær henvisning til den græske gudinde for skønhed, Helena). De to finder tilfældigt sammen, tænker Just Helled, men da hun dør af en uhelbredelig sygdom, går det op for ham, at de var intet mindre end bestemt for hinanden.
Efter denne erkendelse går Helled i hundene, han forlader sin forskning og slår sig på flasken, indtil den dag, hvor hans djævelske kollega Krystofiles fristende præsenterer ham for fire aldersforskellige udgaver af den afdøde kone. Helled forelsker sig i alle fire og kaster sig hovedkulds ud i såvel kærlighedslivet som forskerlivet. Undervejs i sin søgen efter kærlighed finder han ud af, at de fire kærlighedskvinder er forskellige kloner af den afdøde hustru, og i sin forskning formår han at isolere det gen, der adskiller dyr fra mennesker, nemlig bevidsthedens gen. Da han erfarer, at også de forskellige kloner af hans kone lider af den samme uhelbredelige sygdom, føler han verdenssmerten så stor, at han mener det nødvendigt at benytte sin viden til at fjerne menneskenes bevidsthed og dermed menneskenes evne til at føle smerte. Just Helled fjerner genet fra alle nyfødte børn og skaber dermed det lidelsesløse, men også lidenskabs- og lykkesløse samfund, der bestemt ikke viser sig som et favorabelt alternativ.
Lidelse og lykke viser sig at være sammenhængende størrelser og en forudsætning for livet.