Svend Åge Madsens roman “Det syvende bånd” udkom i 2006 og er en utopi i den forstand, at den foregår i en nutid, hvor kampen mod kriminalitet er vundet. Danmark er blevet befriet fra alle former for umoral, usædelighed og forbrydelser, og alle indbyggere er endog blevet tolerante og næstekærlige. Årsagen er indførelsen af systemet kaldet Kæden. Kæden er et komplekst overvågningssystem, hvor borgerne holder øje med hinanden. Hver borger har et Syn i form af en person at holde øje med, og et Øje som er den person, der holder øje med én, indtil alle skifter hver tredje uge.
26366445
Hovedpersonen Sverre (som også optrådte i “At fortælle menneskene” og “Lad tiden gå”) er lærer i en århusiansk folkeskole, og han er glad og tilpas med Kæden. Kæden gør ham tryg, fordi der konstant er nogen, der holder øje med, at han er okay. Den gør ham empatisk ved, at han bliver en del af andre menneskers liv. Og desuden giver den ham rygrad ved, at hans Øje iagttager ham, fortæller hans liv og således er medskaber af det. Alt er således godt, til Sverre konfronteres med sin ungdomskærlighed: Katri (med efternavnene Deyk Hauge, som også optræder i “Jakkels vandring”, “Slægten Laveran” og dramaet “Hadets bånd”). Katri er netop hjemvendt fra Iran, hvor hun har været usynlig under en chador i 15 år, og hun føler, hun har bevæget sig fra den ene ufrihed til den anden. Hun og Sverre forsøger nu at overbevise hinanden om, at de hver især har ret. Men der må en forbrydelse til, førend Sverre for alvor får øjnene op for Kædens bagside, og for at han endelig kan være sammen med Katri, kræver det, at han og hans tidligere elskerinde, kronofysikeren Johanne (fra “Lad tiden gå”, med en birolle i “Den usynlige myre”), må begå en forbrydelse, der sætter dem udenfor tiden og dermed for Kædens system. Kriminaliteten må genopfindes – for kærlighedens skyld.
Romanen er en kritisk kommentar til samtidens overvågningssamfund, hvor eksempelvis kameraer konstant lurer på vores bevægelser, og gps-systemer kan afsløre, hvor man befinder sig. Samtiden inddrages eksempelvis via en reference til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, da Katri kommenterer: “I afskaffer kriminalitet og vælger derefter en statsminister der er dømt for kreativ bogføring, og tidligere sat fra bestillingen af den grund.” (s. 109). Romanen kan ligeledes ses som en kommentar til et samfund, hvor folk bliver stadig mere selviscenesatte, og hvor det at deltage i diverse tv-programmer fra Big Brother, hvor man iscenesætter sit liv for en periode i håbet om at vinde penge, til Livet er fedt, der lærer de deltagende – og seerne – at spise og motionere fornuftigt, så de kan smide de overflødige kilo. I romanen er tendensen sat på spidsen, for eftersom alle konstant er overvåget af et Øje, spiller de konstant op til og laver skuespil for øjet.