I 2007 udkom novellesamlingen “Manden der opdagede at han ikke eksisterede”. Den består af 13 noveller, som alle kredser i større eller mindre grad om eksistentielle spørgsmål som liv og død. Ikke mindst den sidste novelle, som har lagt navn til samlingens titel, centrerer sig om relationen mellem liv og død. Her er et ægtepar taget i sommerhus for at blive frelst fra en problematik, som er begyndt at snige sig ind på deres forhold. Jalousi har nemlig lagt sig som en uudryddelig skygge imellem ægtefællerne. I første omgang præsenteres det sådan set ikke som jalousi. Manden har fået at vide af en ven, at konen ser en anden, men han griner af det og slår det hen, for som han siger, så kender han hende jo så godt og ved per intuition altid, hvad hun laver og tænker.
Den påståede affære bliver til en joke imellem ægteparret om ‘manden der ikke eksisterede’ og ‘den fraværende’, men det viser sig, at ‘den fraværende’ er blevet en uundgåelig del af deres relation. Uanset om denne fraværende eksisterer eller ej, så er han blevet plantet i ægteparrets bevidsthed, og de kan ikke ryste ham af sig igen.
Efterhånden afsløres det da også, at parret måske ikke kender hinanden så godt, som manden umiddelbart giver udtryk for. I hvert fald bebrejder kvinden ham, at han er halvhjertet, fordi han aldrig kan være helt til stede. Uanset hvor han er, og hvad han laver, drømmer han sig andetsteds hen. Og på et tidspunkt siger hun, at han er så god til at bevare roen, at hun dårligt ved, hvor hun har ham – “Så behersket at du var på nippet til at forsvinde for én.” (s. 236).
26935105
Den opmærksomme læser vil allerede her studse over, at hun omtaler ham i datid, som om han allerede er forsvundet, og det viser sig da også ved novellens slutning at være tilfældet. Manden, der har fortalt hele historien, er rent faktisk forsvundet. Han er udelukkende med i sommerhus som et gespenst i hendes sind. Som lægen, hun tilkalder, siger: “Du ved det jo godt. Da han ikke længere kunne lukke øjnene for at der var en anden, styrtede han ned til stranden., Vi ved at han sejlede ud med båden. Men om han blev slået over bord af en uheldig bølge, eller selv kastede sig ud, ved vi ikke.” (s. 239). Læsere, der har været igennem hele novellesamlingen, vil uvægerligt blive mindet om den første novelle, “December” om en mirakuløs redning fra døden. Men betyder det så, at manden i novellen “Manden der opdagede at han ikke eksisterede” er levende eller død? Det gives der ikke noget endeligt svar på.
Den 12. novelle, “Det uforklarlige”, handler om, hvordan vi alle er hinandens skabere og skabninger. Det vil sige, at når vi indgår i relationer, så skaber vi hinanden i vores eget billede og påvirker hinandens udvikling. Tilsvarende – når relationer afsluttes, bliver vi opløst, som “Manden der opdagede at han ikke eksisterede” bliver opløst, da han opdager, at han lever på en løgn. Og vi kan tilsyneladende ligefrem påvirke hinanden uden direkte at indgå i relationer, som i novellen “Domsmand”, hvor hovedpersonen ‘bliver nødt til’ at begå en voldtægt, fordi pigen frygtfuldt forventer, at han vil gøre det.