Svend Åge Madsen er en særdeles produktiv forfatter, der siden sin debut har skrevet omkring et værk per år. Genremæssigt spænder han vidt – over skuespil, hørespil, romaner, noveller, børnebøger, essays, og også en mail-bog er det blevet til.
I starten af sit lange forfatterskab lagde han ud som abstrakt modernist, der tematiserede det moderne menneskes rodløshed og identitetsløshed, for dernæst at bevæge sig over mod det mere konkret fortællende, der trækker på forskellige genrer. Således kan man finde inspiration i alt fra krimien over science fiction-genren til den store fortællende roman, ligesom fysikken og matematikken ofte danner bundklang i Madsens værker.
En grundmodel for mange af Madsens værker er, at han tager afsæt i samfundet, som vi kender det, men ændrer en enkelt spilleregel, og på den måde fremstår værkerne som en slags (livs)eksperimenter.
Fælles for hans fortællinger er en evne til at skabe struktur i vidt forgrenede fortællinger. Forfatteren bærer simpelthen rundt på et særegent fortællegen og en evne til at lade historier vikle sig ud og ind af hinanden. Fortællingen er da også et centralt tema i forfatterskabet. Fortællingens kraft tematiseres i adskillige værker, blandt andet i “Læselysten”, “At fortælle menneskene”, ”Af den anden verden”, ”Enden på tragedie” og ”Esbens fire liv”. Det er en grundtanke i værkerne, at de historier, vi fortæller om os selv og hinanden, er med til at forme det enkelte menneskes identitet, og i et værk som ”Enden på tragedie” kan historiefortælling ligefrem være med til at revolutionere hele menneskehedens historie og skabe bedre forståelse mellem mennesker på tværs af kulturer.
Også identitet er et væsentligt tema i Svend Åge Madsens forfatterskab, og dermed bliver personlige valg et centralt omdrejningspunkt, idet det er igennem de valg, mennesket træffer, at det skaber sin egen fortælling. Hos Madsen knytter interessen for fortællingen sig tæt sammen med afsøgningen af identitet, som det også sker i ”Esbens fire liv”. Faktisk er det ikke kun romankaraktererne, der bliver konfronteret med valg. Også læseren aktiveres og tvinges ind i situationer af valg som eksempelvis i "Sæt verden er til" og "Dage med Diam".