Svend Åge Madsen er på mange måder helt sin egen – radikal i sin skrift og tematik, og det kan derfor være svært at sætte ham i bås med andre forfattere.
Det skrift-tematiske opgør med formen, som ikke mindst kendetegner hans tidlige forfatterskab, kan dog sammenlignes med eksempelvis Per Åge Brandts digtning og med Peter Laugesens poesi. Med hensyn til de sprudlende fortællinger, der væver sig ind og ud af hinanden, kan tankerne falde på en forfatter som Salman Rushdie, der i den grad er indbegrebet af floromvundne fortællinger med sprudlen på både fortælleplan og karakterniveau.
Svend Åge Madsen sammenlignes af og til med Merete Pryds Helle. Begge har en forkærlighed for at sende deres læsere ud på tidsrejser, der bliver afsæt til at sætte nutidsmennesket i scene. Man kan ligeledes finde et slægtskab med forfattere som Karen Blixen og Christina Hesselholdt – ikke mindst i forfatterskabernes tematiske diskussion af forbindelsen mellem fortælling og identitet samt deres litterære fokus på, hvad der udgør en identitet.
Hvis man skal pege på andre forfatterskaber, der som Svend Åge Madsens tager afsæt i hypoteser og undersøger, hvad små justeringer af samfundsmodellen kunne få af betydning, er det oplagt at læse den islandske forfatter Friða Ísberg, der med sin dystopiske fremtidsroman ”Mærket” (2023) sætter fokus på mulige konsekvenser af kunstig intelligens og overvågning. Også Anne Cathrine Bomanns ”Blå toner” (2021) tager afsæt i en hypotese. Her handler det om en pille, der kan få sorg til at forsvinde, og undervejs tematiseres såvel kærlighed, sorg, empati som sundhedsvæsenet. I samme boldgade finder man klassikerne: George Orwells ”1984” (1949) og Aldous Huxleys ”Fagre nye verden” (1932). I modsætning til sidstnævnte har Svend Åge Madsens værker som hovedregel et noget mere optimistisk udfald, hvor kærlighedens og fortællingens kraft kan imødegå de fleste rigide samfundsmodeller og strukturer.
For læsere, der ønsker at dykke ned i Svend Åge Madsens yndlingsforfatterskaber, kan det anbefales at se til Beckett, Kafka, Jane Austen, Blicher, Calvino, T.S. Eliot, Dürrenmatt, Faulkner, Gogol, Hamsun, Ionesco, Joyce, Kleist og Lagerlöf.