Fælles for de tre plader er, at hun - der flere gange har fastslået, at hun elsker musik, men hader rock - i hudløst ærlige og meget personlige tekster gør op med sin barndom og opvækst. De tre plader - og produktionen af disse - har været præget af en kompromisløshed, der ville have sat grå hår i hovedet på de fleste pladeselskaber, men produceren Poul Bruun så fra første færd - og værnede siden om - hendes talent.
I pladesammenhæng er hun kendt for sin stædighed - sin integritet: Hvis ikke hun kan få det præcis, som hun selv vil have det, så dropper hun hellere projektet. Hendes seneste udgivelse var således færdigindspillet inden hun for første gang lod EMI/Medley høre den.
Hendes dybt personlige indfaldsvinkler har både fascineret og afskrækket anmelderne, der dels har fremhævet hende, dels har ment, at hun er for personlig i sit kunstneriske udtryk. Dette har aldrig bekymret Majbritte Ulrikkeholm, der heller ikke har ladet sig kue af, at hendes plader aldrig er solgt i hitlistestormende antal. personlig i sit kunstneriske udtryk. Dette har aldrig bekymret Majbritte Ulrikkeholm, der heller ikke har ladet sig kue af, at hendes plader aldrig er solgt i hitlistestormende antal.
Omkring sin næste pladeudgivelse har hun udtalt, at hun selv agter at stå for hele processen. Hverken Poul Bruun eller Majbritte Ulrikkeholm er længere knyttet til EMI/Medley.