Baggrund

Citat
”Det er begrænset hvor hurtigt jeg kan køre her, jeg må holde mig på vejen. Motoren hyler. Vi vil bygge en ny terrasse. Jeg har fundet en lang og grundig artikel i Vi med villa, og tror jeg kan gøre det selv. Forhåndsimprægnerede materialer. Tretommer søm. Bmf-beslag. Hvis Nikolas er død, ved jeg ikke om Kristoffer skal med til begravelsen, om han er for lille. Jeg trykker speederen i bund i andet gear, drejer ned mod elven, skrider ud, bremser, gasser op.”

”Weekend”, s. 214.

Ifølge forfatteren producerede hun allerede bøger, før hun selv kunne læse, og hun benævner en ukuelig lyst og tålmodighed som afgørende faktorer for sit produktive forfatterskab.

Trude Marstein voksede op i Nøtterøy syd for Oslo i en lægefamilie, hvor storesøsteren Kari var en ligeså lidenskabelig læsehest som Trude. Begge søstre har gjort litteraturen til deres levevej – Trude er forfatter og Kari redaktionschef på Gyldendal Norsk Forlag.

En uhøjtidelig tilgang til skrivegerningen har altid fulgt i kølvandet på Trude Marsteins skrivedisciplin, for hvem det et-årige ophold på forfatterskolen i Bø (1997-98) for alvor kickstartede og skabte grobund for et seriøst forfatterskab. Kontakten til de andre forfatterelever og timerne med tekstanalyse og -bearbejdelse var inspirerende og gjorde stort indtryk på den unge, spirende forfatter. Ifølge Marstein er hendes evne til at skrive dårligt og uden blokerende selvcensur ligeledes med til at fremtvinge ideer og sproglig form.

I en tidlig alder var hun optaget af at læse kærlighedsromaner, hvis klicheer hun stadig drager nytte af i sit nu modne og anerkendte forfatterskab: ”Jeg er ikke så optaget af, at børn kun skal læse kvalitetslitteratur, for i så fald lærer man ikke, hvad dårlig kvalitet er, og så er det også sværere at lære, hvad der er god kvalitet.” (Flemming Rose: Fra værkstedet. Interview i Jyllands-Posten, 2009-06-06).

Siden 1992 har Trude Marstein boet og arbejdet i Oslo, og selvom det ikke er et 9-16-job at være forfatter, bestræber Marstein sig på, at skriveriet og hverdagen som alenemor struktureres i faste rammer.