Anne-Lise Marstrand Jørgensens roman “Hvad man ikke ved” udkom i 2012 og handler om den sygeplejerskeuddannede, hjemmegående husmor Alices liv i årene 1969-1974. Alice er på 12. år gift med Eric og bor i et stille forstads-parcelhuskvarter med deres tre børn. Alice trives på sin vis med trygheden i dagligdagsrutinerne, men føler sig også indespærret i sit trivielle liv, hvis indhold udgøres af børnene og især forholdet til Eric, som fremstår relativt harmonisk og lidenskabeligt.
En dag bekendtgør Eric, at han synes, de skal eksperimentere mere seksuelt. Alice går efter megen tøven med til det, og de begynder at udvide deres grænser, både sammen og hver for sig. For Alice sætter det gang i en særdeles dilemmafyldt tid, fordi hun både finder eksperimenterne spændende og lystfulde, men samtidig ikke kan identificere sig med rollen som frigjort, moderne kvinde. Hun har svært ved at slippe forestillingen om den ’rigtige’ måde at leve på, og hun længes efter trygheden i det liv, familien levede før. Det frie liv ender med at påvirke Alice i en grad, som får dramatiske konsekvenser for hele familien Horn.
29570019
Sproget i romanen er flydende og detaljeret. Som det er gældende i resten af Anne Lise Marstrand-Jørgensens forfatterskab er den sproglige stil sanselig og fuld af billedsprog. Poetiske beskrivelser af både ydre omgivelser og følelser er en naturligt integreret del af romanen og føjer en ekstra oplevelsesmæssig dimension til læsningen.
Fortælleren har fuldt indblik i romanens personer, og læseren får således ikke kun Alices version af begivenhederne, men også Erics og Floras. Den alvidende fortæller og de skiftende synsvikler gør personerne dybe og troværdige og giver et sammensat og helstøbt billede af begivenhederne i romanen.
Omdrejningspunktet i “Hvad man ikke ved” er psykologien. Læseren får et grundigt indblik i de mekanismer, dilemmaer og overvejelser, som især Alice skal håndtere.
“Hvad man ikke ved” tematiserer og problematiserer ungdomsoprøret og kvindefrigørelsen. Den anerkender på den ene side, at opgørene førte gode ting med sig – i form af mere frihed og lighed – men problematiserer også prisen for disse opgør, f.eks. i form af opløste familier. Romanen handler om grænser, både personlige og mere almenmenneskelige, og om hvad der sker, når grænser rykkes og nedbrydes i ideologiens navn.