Sorgens grundstof

Citat
”Som et svagt ekko af dengang guden i tidernes morgen så menneskehedens fremtid og græd, ser også de tværs gennem tiden så kortvarigt, at de ganske vist aldrig siden vil være i stand til at huske, hvad de fik at se, men alligevel så foruroligende, at noget brister i dem begge, en hinde gennembrydes, en væske blandes med blod, en usædvanlig høj koncentration af luctugen, som de vil afsondre og videregive, og som vil blive en del af deres arv i al fremtid.”

”Sorgens grundstof”, s. 57.

I Anne Lise Marstrand-Jørgensens niende roman ”Sorgens grundstof” fra 2017 tages læseren med på en historisk oplysende vandring rundt i Europa op gennem det 19. og 20. århundredes lige dele fremskridt og grusomheder.

Historien om den jødiske forretningsmand Ben, den armenske antikvitetshandler Hakob og den unge sygeplejer Grace af slaveherkomst berettes i nutidsform af en alvidende, altseende og allestedsnærværende fortæller, som både kender til fortiden, nutiden og fremtiden samt personernes indre tanker og følelser. De tre møder hinanden i 1814, hvor Napoleonskrigene slutter, men på trods af fredsaftaler, økonomiske fremskridt og demokratiske bevægelser er uro og konflikter langt fra ovre i Europa. Ben oplever som jøde, hvordan hans muligheder og rettigheder som borger bliver indskrænket, Hakob oplever, hvordan det store og mægtige Osmanniske Rige langsomt falder fra hinanden, og Grace må bære det åg, at hun sjældent anerkendes for sine gode sygeplejeevner, men udelukkende defineres ud fra sit køn og sin race.

53480977

Deres skæbner flettes umærkeligt sammen via tre genstande, som de hver især kommer i besiddelse af i 1814, og som følger dem og deres efterkommere igennem historien og helt op til i dag: en Bibel indbundet i et glinsende sort muldvarpeskind, en prægtig perlekæde og et armbånd i røde granater. De tre genstande er alle berørt af sorgens grundstof eller det såkaldte ’luctugen’, som opstod af Gudens tårer, efter han skabte mennesket og så, hvor meget elendighed, der kom ind i verden.

Luctugenet gør Ben, Grace og Hakob og deres slægt særligt påvirkede af den grusomhed og hensynsløshed, som de er vidner til – i 1. Verdenskrig, såvel som i den syriske borgerkrig anno 2015. Men luctugenet er også en slags naturvidenskabelig metafor for næstekærligheden. ”Sorgens grundstof” er derfor både en vemodig beklagelse af et Europa og en civilisation, som på trods af store økonomiske og humanistiske fremskridt stadig udsætter sine medmennesker for krig og lemlæstelse, og samtidig en fortælling om, at alle mennesker grundlæggende er forbundet på tværs af tider, kulturer og kontinenter.