Ildøjlernes sang

Citat
“Overalt langs væggene sad der ildøgler på små afsatser og fremspring. Deres funklende øjne var rettet mod den lille bunke æg i sandet midt på hulens gulv. Lyden kom fra de små ildøglers struber, og de var alt for optagede af det, der skete med æggene, til at tage notits af hendes bratte ankomst.”
Anne McCaffrey: “Ildøglernes sang”, side 84

Den første bog i trilogien om pigen Menolly og drengen Piemur er “Ildøjlernes sang” (“Dragonsong”, 1976). Selv om trilogien, der rummer “Ildøglernes sang”, “Skjaldenes Hal” og “Dragetrommer”, ikke følger direkte i forlængelse af “Drager på himlen”, kan trilogien sagtens læses sådan. Dog er der referencer til flere forskellige begivenheder, som læseren ikke har kunnet læse sig frem til på dansk. Her må der altså tyes til de engelske originalversioner, der ligger ind i mellem de danske udgivelser, hvis nysgerrigheden tager overhånd.

På fæstningen Halvcirkelborgen er den unge pige, hovedperson Menolly, vokset op som den yngste i en stor søskendeflok, og som en underlig outsider i borgens ellers så monotone, sammentømrede og traditionsforankrede fiskerkultur. Menolly, der udover at besidde et enormt musikalsk talent, er en langlemmet, hurtigt løbende og ensom pige, hvis eneste ven er den gamle skjald på borgen, Petiron, der ligger for døden. Hendes forældre, der er borgherre- og frue, forsøger at undertrykke Menollys medfødte musikalske talent, da det slet ikke er i tråd med traditionel pernesisk kultur, at en pige beskæftiger sig med den slags.

Da Petiron dør, ankommer en ny skjald fra Skjaldenes Hal, der er en slags Perns musikkonservatorium. Det viser sig, at han allerede har fået nys om, at der findes et musisk talent inden for borgens mure. Petiron havde nemlig, som det sidste inden sin død, sendt nogle af Menollys egne viser og musikstykker til mesterskjalden i Skjaldenes Hal, mester Robinton, for at gøre ham opmærksom på hendes særlige talent. Han havde dog holdt skjult, hvem der var komponisten bag disse musikstykker. Borgherren, Menollys far, forbyder alle på borgen at fortælle den nye skjald, hvem der er musikeren bag de anonyme musikstykker.

Da Menolly ved en ulykke får revet sin ene hånd op, mens hun arbejder, beslutter hun at flygte fra borgen, slået ud af udsigten til aldrig at måtte eller kunne spille musik igen. Hun søger ly ved nogle strandklipper, hvor hun opdager ildøglerne, en slags miniature-drager, hvis eksistens altid har været omgærdet af tvivl. Menolly tæmmer ni små ildøgleunger og gør dem dermed til sine. En dag, hvor hun panisk må flygte fra et trådfald fra himlen, opdages hun af en dragerytter, og fra da af går det slag i slag, indtil Menolly til sidst banker på døren til Skjaldenes Hal.